SAMMENDRAG

FYRAFTENSMØDE I DANSK KUNSTNERRÅD: KUNSTNERNES PRODUKTIONS-FORHOLD OG KUNSSTØTTE 12. JANUAR 2017

Paneldeltagere:

Mogens Jensen (kulturordfører), Kristina Holgersen (Formand for Statens Kunstfonds legatudvalg for musik), Gritt Uldall-Jessen (ordførende i Uafhængige Scenekunstnere). Moderator: Lena Brostrøm Dideriksen (formand Dansk Artistforbund og næstformand i Dansk Kunstnerråd).

Fyraftensmødet blev indledt med en kort velkomsthilsen og indledende ord v. Formand for DKR, Jørgen Thorup. Som en historisk forankret paraplyorganisation for 23 professionelle kunst og kultur organisationer, har DKR et ønske om at få input udefra til vores arbejde. Vi er derfor også glade for at så mange forskellige aktører har valgt at kigge forbi i dag. Ordet blev herefter givet til Lena Brostrøm Dideriksen, som understregede ønsket om en samfundsrelateret debat om kunst og kultur med fokus på de rammevilkår kunsten og kunstnerne lever under. Kort sagt: Hvordan bliver kunsten til – og hvad kan vi gøre for at forbedre rammerne?

Vi har igennem mediedebatten i 2016 bl.a. oplevet hvordan Formand for Statens Kunstfond, Gitte Ørskov har måtte stå på mål for administrationen af kunststøtten og den offentlige debat bevæger sig desværre sjældent henimod at tale produktionsforhold og i øvrigt tale kunstnernes rolle i samfundet op. Gritt Uldall-Jessen skitserede udfordringerne i arbejdet for de Uafhængige Scenekunstnere. Som enkelt skabende individer/kunstnere som arbejder for ikke- institutionelle kunstprojekter gennem ansøgninger til projektudvalg, har arbejdet et præg af manglende kontinuitet. Det er en position, som er udfordrende og derfor er ønsket om en kurateret gæstespils-scene for de uafhængige kunstnere også stort. Mogens Jensen fastslog, indledningsvist, at det er de offentlige rammer i form af bevillinger og kunsstøtte, som politikerne reelt kan gøre noget ved politisk. Herefter nævnte Mogens Jensen udfordringerne i musikbranchen og behovet for hele tiden at tænke nye måder at tjene penge på. Internettet og nye digitale markeder har ændret musikforbruget og vendt op og ned på mulighederne for at tjene penge i musikbranchen

Kristina Holgersen understregede vigtigheden af at diskutere falske forargelser indenfor kunstverdenen – at bryde dem ned. Det kan man gøre gennem oplysning. Hvordan hænger Statens kunstfond sammen? Fra start modtog man kun 100 ansøgninger – nu står man med mere end 1000 ansøgninger ved ansøgningsrunderne, dvs. der er sket en udvikling med et langt større ansøgerfelt. Der er desuden kommet mange nye kreative uddannelser. Der er desuden et kæmpe autodidakt lag. Der er – i dag – ikke en direkte linje fra Konservatorierne til de kunstnere, som tjener penge ved deres kunst. Indenfor musikverdenen har vi set en udvikling, henimod, at kollektiver skriver sammen. Nye hit opstår. Men dette samarbejde er ofte båret af, at man belønnes med netværk, med et visitkort. Men man kan – som bekendt – ikke leve af visitkort.

Mogens Jensen understregede bl.a., at det kun er lige ved, at vi har forstået hvad der skete i musikbranchen mht. downloads/streaming. Der er behov for, at vi får noget mere kvalificeret viden, mere forskning samt kortlægning. I løbet af paneldebatten blev det bl.a. nævnt, at Marianne Jelved som tidligere kulturminister havde arbejdet for et Videnscenter for Scenekunst med udgangspunkt i behovet for at arbejde mere tværfagligt.

Jørgen Thorup stillede det retoriske spørgsmål: Når nu idrætten har et analyseinstitut – hvorfor har kunsten ikke et sådant?! Der er behov for videns opsamling og fokus på effekter og for at klarlægge hvorfor samfundet har brug for et veludviklet og levende kunst og kulturliv og hvordan kunsten bidrager positivt både kunstnerisk og økonomisk. Flere undersøgelser har vist, at kunst og kulturområdet/de kreative fag udgør den 5. største industri i Europa.

Flere af de fremmødte repræsentanter fra Kulturstyrelsen understregede, at der jo er igangsat et forskningsdesign, herunder forsøg med kunst og kultur i åben skole og cases fra Huskunstnerordningen. Men det er kun et modningsprojekt, og der er generelt set meget få midler til forskning på området. Der er ofte tale om ikke- øremærkede midler men midler der tages fra andre projekter.

Jesper Smede Jensen fra Kulturstyrelsen orienterede om datagrundlaget for en ny indsamling, statistik i Kulturstyrelsen mens andre deltagere understregede, at der er igangsat et projekt som omhandler statistik i en kunststøtte-kontekst. Både svenske og norske eksempler blev fremhævet, herunder det nye nordiske forskningscenter.

Mogens Jensen understregede behovet for at danne overblik, indsamle viden og ligeledes brug af eksisterende viden på området. Her blev bl.a. Mark Lorentzens arbejde ved CBS nævnt. Vi kan overveje at arbejde med idéen om et forum med aktiv deltagelse af erhvervsministeriet. Egon Clausen (Dansk Forfatterforening og tidligere bestyrelsesmedlem i DKR) understregede ønsket om at udvide kunstbegrebet og hvad kvalitet i kunst er – særligt hvordan kunsten påvirker rummet, lokalsamfundet. Vi skal have fokus på at højne kvalitet. Vi skal modsvare falske myter om kunst og kultur i medierne, som ikke er båret af undersøgende journalistik. Herudover henviste Egon Clausen til en pjece som Kunstfonden har udgivet. Iben Elmstrøm (bestyrelsesmedlem i DKR) nævnte det engelske White Paper? Bør vi have en lignende hvidbog for kunst og kultur i DK?

Sine Tofte Hannibal fra Komponistforeningen nævnte ønsket om at få mere fokus på den værdi kunsten skaber og nævnte i denne sammenhæng, at hun savnede et kulturpolitisk udspil fra politikerne. Mogens Jensen understregede at han gerne så, at der var en større anerkendelse af kunst og kultur som bindemiddel i samfundet og henviste bl.a. til debatindlæg i Politiken Kultur er rugbrød – ikke flødeskum. Som opfølgning på fyraftensmødet og den debat der kom mellem deltagerne og paneldeltagerne, blev der debatteret en række indsatsområder:

10-punkts plan indsatsområder/interessevaretagelse

  1. Oprettelse af en task-force (imødegå udokumenteret kritik af kunsten i medierne)
  2. Fokus/oplysning omkring vejen fra at være nyuddannet kunstner til iværksætter/til at kunne leve af sin kunst
  3. Samling af forskning/et White Paper efter engelsk model/en dansk kultur-hvidbog
  4. En klar kulturpolitisk vision fra de politiske partier/og eller prof. kunst og kulturorganisationer
  5. Etablering af et analyseinstitut. Klar viden om hvad kunsten betyder for samfundet, værdien både økonomisk og kulturelt – dvs. Værdien for lokalområdet/byrummet/sundhedsområdet, sammenhængskraften i DK
  6. Midler afsættes til /dele-værksteder/kooperativer, særligt i København – herunder også behov for en kurateret gæstespils-scene. Betydning af manglende fysiske rum og rammer for kvaliteten af den kunst som bliver skabt i det frie, eksperimenterende miljø indenfor musik/drama/billedkunst.
  7. Udvikling af en gennemgribende kulturpolitik – efter norsk forbillede – kommunalt – i skoler – på arbejdspladser.
  8. Nuancering af produktionsforhold for kunstnere i den offentlige debat.
  9. Dansk samarbejde om nyt nordisk forskningscenter/dele viden og erfaringer
  10. Oplysning og vidensdeling omkring kunstnernes minimum løn ved arbejde på institutioner