Det bedste ved faget: At være del af en kreativ proces og arbejde med inspirerende mennesker. Det sværeste: Usikre indkomster, uforudsigelighed og høje performancekrav – som samtidig er afgørende for at få næste job.
Sådan lyder et par af resultaterne i en ny undersøgelse, udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut i samarbejde med Danske Scenografer, der er en af Dansk Kunstnerråds 22 medlemsorganisationer.
Det er første gang, scenografers arbejdsvilkår, ansættelsesformer og arbejdsmiljø er undersøgt herhjemme i så stort og grundigt et omfang – og første gang det sker i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut.
Den nye undersøgelse viser, at arbejdslivet for Danske Scenografers medlemmer både er præget af høj faglig specialisering og høj usikkerhed – ligesom det er tilfældet for de fleste øvrige kunstnere og kulturskabere i Dansk Kunstnerråds medlemskreds.
Kanonhallen, Krigsmuseet. Scenografi: Torden & Lynild. Foto: Ard Jongsma.
Scenografer har prekære arbejdsliv
Således er scenografernes ansættelsesformer ofte korte og usikre: 44 % er projektansatte (typisk under 3 måneder) og kun 9 % er fastansatte, fremgår det af undersøgelsen.
Samtidig er veje til arbejde for scenografer i ekstrem grad netværksbaseret, hvilket både kan være en styrke og en sårbarhed: Kun 2 % af de medvirkende i undersøgelsen fik deres seneste job gennem et opslag.
Desuden arbejder mange scenografer for flere samtidige arbejdsgivere: 30 % arbejder for mere end to arbejdsgivere ad gangen.
Undersøgelsen viser også, at der er høj belastning i scenekunstens arbejdsmiljø: 63 % af scenografer på scenekunstområdet oplever mangel på dagslys som en konkret fysisk belastning i deres arbejdsliv.
Specialister på mange platforme
Endelig fremgår det af undersøgelsen, at Danske Scenografers medlemmer – som består af flere faggrupper, bl.a. lysdesignere, production designere m.fl. – arbejder bredt og ofte på tværs af hele kulturbranchen inden for både scenekunst, film/tv og udstilling.
Selvom faglighederne er højt specialiserede, arbejder medlemmerne typisk på tværs af flere kunstfelter samtidig.
Den nye arbejdslivsundersøgelse giver et vigtigt, direkte kig ind i scenografernes virkelighed, siger forperson i Danske Scenografer, Carsten B. Kristensen:
“Vi har selvfølgelig en grundlæggende viden om vores medlemmers vilkår, men som alle andre i et samfund i hastig forandring, ændrer også vores fag, arbejdsprocesser og livsvilkår sig konstant. Denne undersøgelse er et direkte kig ind i medlemmernes virkelighed – og et redskab, vi som forbund for atypisk beskæftigede ellers har svært ved at skabe via traditionelle statistikker og undersøgelser, som fx en årlig lønstatistik. Nu har vi det bedst mulige fundament for strategiarbejdet i 2026, og vi glæder os til at tage data i brug. Jeg håber, at flere faggrupper får lavet lignende undersøgelser, så vi sammen kan dokumentere og adressere det prekære arbejdsliv, som mange kunstnere står i.”
Kvindeliv. Arbejdermuseet. Scenografi: Eva Wendelboe Kuczynski. Lysdesign: Arthur van der Zaag. Foto: Arthur van der Zaag.
Sekretariatschef I Dansk Scenografer, Pernille Rask Jensen, tilføjer:
“Undersøgelsen gør det muligt for os at tale med én samlet stemme på tværs af film/tv, scenekunst og udstilling. For første gang står vi med så grundige indsigter i vores medlemmers arbejdsliv – takket være et stærkt engagement fra medlemmerne og et solidt samarbejde med Kulturens Analyseinstitut. Nu har vi fakta i hånden over for arbejdsgivere, samarbejdspartnere og politikere, og 2026 skal bruges på én ting: at omsætte den viden til reel forandring.”
Om rapporten Danske Scenografers Arbejdsliv
Undersøgelsen kombinerer dybdeinterviews med et stort spørgeskema, udsendt til Danske Scenografer lidt mere end 300 medlemmer i sensommeren 2025.Danske Scenografer er fagforening for bl.a. scenografer, lysdesignere og rumfortællere på udstillings-, film/tv- og scenekunstområdet. Foreningen er én af Dansk Kunstnerråds 22 medlemsorganisationer.
Rapporten er udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut i samarbejde med Danske Scenografer og kan læses her