Interviewet her er ét af seks kunstnerinterviews i rapporten Kunstneres rettighedsmidler i tal, udgivet af Dansk Kunstnerråd august 2025.
Find de øvrige interviews her.
Filminstruktør Ole Christian Madsen:
Vanvittigt vigtige indtægter. Sådan lyder svaret fra filminstruktør Ole Christian Madsen, når han bliver spurgt, hvad rettighedsmidler betyder i hans arbejdsliv.
”Mine rettighedsindtægter er ikke kæmpestore beløb, men de gør, at jeg kan få tid og fred til at udvikle nye projekter. Den kreative kapital, man skyder ind i et projekt, før det eventuelt bliver til noget, består som oftest af mange års gratis arbejde. Her er rettighedsmidlerne vanvittigt vigtige, fordi de fungerer som en slags efterbetaling for noget af alt det ulønnede udviklingsarbejde, vi udfører i film- og tvbranchen,” siger han, der har instrueret og skrevet en lang række af de mest sete film og tv-serier herhjemme, bl.a. Nordkraft, Flammen & Citronen og Edderkoppen.
De seneste år er rettighedsindtægterne kun blevet endnu vigtigere, oplever Ole Christian Madsen:
”Det danske produktionsmiljø står midt i en alvorlig finansieringskrise. Jeg har været i branchen i over 30 år, og det har aldrig været vanskeligere at finansiere udvikling og produktion af nye danske film, end det er nu. Det gør det endnu tydeligere, hvor vigtige rettighedsbetalinger er. Uden rettighedsmidler ville det kreative økosystem herhjemme tørre ud, fordi filminstruktører og manuskriptforfattere ikke ville have råd til at udvikle nye projekter,” siger han.
Presset dansk produktionsmiljø
Der er flere, komplicerede årsager til den finansieringskrise, Ole Christian Madsen peger på. Men den trækker bl.a. tråde til streamingtjenesternes indtog i Danmark, og til konflikten i 2022-23 mellem streamingtjenesterne og de danske rettighedsorganisationer i paraplyorganisationen Create Denmark.
Konflikten brød ud, da streamingtjenesterne afviste en aftale, som Create Denmark havde indgået med Producentforeningen. Aftalen skulle sikre bedre betaling til bl.a. filminstruktører, manuskriptforfattere og skuespillere, når deres film og tv-serier når ud til et større publikum via streamingplatformene. Men streamingtjenesterne mente, at aftalen ville gøre danske film og tvserier for dyre at producere. Derfor standsede de al deres udvikling og produktion af nye film og tv-serier i Danmark.
Det betød, at store dele af det danske produktionsmiljø blev sat på pause i et år til halvandet, og flere produktionsselskaber måtte lukke eller skære drastisk ned. Efterfølgende er der indgået nye aftaler mellem rettighedshavernes organisationer og de fleste streamingtjenester, men konflikten og hele den udvikling, den bunder i, har forandret den hjemlige film- og tv-branche grundlæggende, mener Ole Christian Madsen:
”Streamingtjenesterne har kæmpestore budgetter, som små danske produktionsselskaber ikke kan konkurrere med. De nye internationale spillere vil gerne bruge det danske produktionsmiljøs høje faglige ekspertise og forholdsvis billige arbejdskraft, når de investerer i produktion af nye danske film og tv-serier. Men samtidig presser de os kunstnere på vores rettigheder,” siger han med henvisning til streamingtjenesternes tidligere brug af såkaldte ’buyouts’.
’Buyouts’ indebærer, at fx filminstruktører, manuskriptforfattere og skuespillere mod en engangsbetaling fraskriver sig alle fremtidige rettigheder til royalties eller yderligere betalinger for brug af deres værk eller præstation i en film eller tv-serie.
Det er en kontraktform, som udhuler det danske rettighedssystem, og som rettighedshavernes organisationer fraråder deres medlemmer at acceptere. Og det viser, hvordan streamingtjenesterne er i gang med at forandre den danske film- og tv-branches økonomiske infrastruktur, ligesom det sker i andre lande, påpeger Ole Christian Madsen.
Ny virkelighed i film- og tv-branchen
”Vi står midt i en tektonisk brydningstid, hvor alting bliver sat sammen på nye måder, primært fordi streamingtjenesterne presser de ’gamle’ produktionsselskaber og udfordrer branchens finansieringsstrukturer,” siger han.
”Årets Oscaruddelinger er et konkret eksempel. Oscarfesten koster 60 mio. dollars at afholde. Det er ti gange så meget, som det har kostet at lave årets vinderfilm, Anora. Det er en god film, synes jeg, men valget af vinderfilmen er et symptom på de forandringer vi ser i filmbranchen i disse år. Vi har ikke længere de brede, publikumssøgende og kunstnerisk stærke Hollywoodfilm, som plejede at være Oscarmateriale. De kostede typisk mellem 30 og 40 mio. dollar at producere, og det er ganske enkelt umuligt at finansiere den slags film i dag,” siger han, der selv deltog i årets Oscarfest som en del af holdet bag det danske Oscarbidrag Pigen med nålen.
Den finansieringskrise, Ole Christian Madsen ser i branchen, handler ikke kun om streamingtjenester, der har sat sig tungt på film- og tv-markedet. Han peger også på færre offentlige midler til dansk film, manglende indtægter fra dvd-salg, som der ikke er fundet en dækkende erstatning for, og mindre risikovillighed hos private investorer.
”Vi danser alle sammen om den samme ’guldkalv’ i produktionsmiljøet, som desværre ikke ser ud til at blive større. De eneste reelle indtægter, en dansk film har, kommer fra salg af biografbilletter og udlandssalg. Udlandssalget giver meget lidt, og kun få danske film spiller deres eget budget ind i biografen, mens endnu færre genererer overskud, som kan investeres i nye projekter,” siger instruktøren, der efterlyser stærkere aftaler mellem producenter og kreative.
”Måske kan vi finde nye modeller, hvor kreative og producenter forpligter sig mere overfor hinanden, både i form af royalities og ejerandele af filmene. Det tror jeg kunne skabe en positiv forskel, især for en dyr kunstart som film. Andre løsningsmuligheder kunne være at indføre nye ’klikmodeller’ på streamingtjenesterne, der kunne udløse betaling til rettighedshavere, hver gang brugere klikker på en film eller tv-serie. Eller hvorfor ikke etablere en ny, skandinavisk streamingtjeneste, der kunne profilere sig på at sikre ordentlige betalingsvilkår for de kunstnere, der har skabt eller medvirker i indholdet?”
Spild af unge talenter
Som branchen ser ud i dag, er Ole Christian Madsen bekymret for dansk films fremtid:
”Dengang min generation forlod Filmskolen i midten af 1990’erne, kunne mange af os gå direkte ud og få arbejde og erfaring forholdsvist hurtigt. Selv blev jeg suget op af tv-miljøet og fik arbejde på DR’s dramaserie
Taxa. Men i dag efterspørges sikkerhed fra tv- og streamingtjenesterne, så det primært er allerede etablerede kræfter, der bliver efterspurgt. Det betyder, at mange unge, nyuddannede instruktører og manuskriptforfattere enten kommer for sent i gang eller aldrig får lavet en film. Det er et kæmpe spild af talent, som i sidste ende kan skabe et hul i branchens fødekæde”, siger han.
Det Danske Filminstituts talentudviklingsprogram New Danish Screen er godt, men der mangler flere indgange for unge talenter, mener Ole Christian Madsen.
”Lige nu venter vi på, hvordan streamingskatten (også kaldet ’kulturbidraget’ red.) vil blive brugt på danske film – og hvor meget der reelt kommer ud af det. Det kan være, at det vil hjælpe lidt. Men derudover ville det være en god ide, hvis politikerne allokerede langt flere midler til dansk films vækstlag. Flere unge filmfolk skal have mulighed for at vise, hvad de kan,” siger han og understreger, at politiske prioriteringer er nødvendige, hvis dansk film og tv også fremover skal kunne levere kunstneriske og publikumsmæssige succeser.
”Danmark er et lille sprog- og kulturområde. Vi er afhængige af, at lovgiverne beskytter rettighedssystemet, hvis vi også i fremtiden skal kunne skabe stærke danske film og tv-serier. Det kan ikke fungere ubeskyttet på det frie marked,” siger han.
Den aktuelle konflikt mellem rettighedshavernes organisationer og streamingtjenesten YouSee, der vil skære 70 % af kunstnernes rettighedsindtægter, er et eksempel på en udvikling, der truer hele branchen, mener Ole Christian Madsen.
”Hvis YouSee vinder, vil det være en katastrofe for hele kulturbranchen herhjemme. Politikerne er nødt til at tage ansvar og sikre, at kunstnernes rettigheder respekteres, så dansk kulturlivs kreative fødekæder kan holdes i gang.”
Tekst: Journalist Miriam Katz.
Bio: Ole Christian Madsen (f. 1966)
Uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole 1993. Spillefilmdebuterede med Pizza King i 1999. Medstifter af produktionsselskabet Nimbus Film, der sammen med Zentropa stod bag 1990’ernes dogmefilm. Han er desuden medejer af produktionsselskabet Creative Alliance, stiftet i 2013.
Ole Christian Madsen har skrevet og instrueret en lang række anmelderroste og prisbelønnede spillefilm. Bl.a. En kærlighedshistorie (2001), Nordkraft (2005), Prag (2006), Flammen & Citronen (2008), Superclásico (2011) Steppeulven (2014) og Krudttønden (2020). Hans seneste spillefilm er Den grænseløse (2024).
Han har også instrueret flere afsnit af tv-serierne Taxa (1997) og Rejseholdet (2000) foruden Edderkoppen (2000), som han både skrev og instruerede. Han har desuden været producing director på den amerikanske HBO-serie Banshee (2013-2016).
Ole Christian Madsen er medlem af Danske Filminstruktører.
