Menu
Interviewet her er ét af seks kunstnerinterviews i rapporten Kunstneres rettighedsmidler i tal, udgivet af Dansk Kunstnerråd august 2025.
Find de øvrige interviews her.
Manuskriptforfatter Maja Jul Larsen:
Som manuskriptforfatter har Maja Jul Larsen skrevet på mange af de seneste års største danske tv-dramaer: Borgen, Arvingerne, Bedrag og senest Ulven kommer, som hun var ophavskvinde til.
Fra sine små tyve år i branchen ved hun, hvor lang tid det kan tage at udvikle en film eller tv-serie fra den gode idé til det første manuskriptudkast. Og hvor mange arbejdstimer der er dérfra og til, at et færdigt manuskript eventuelt får grønt lys til at gå i produktion.
Udviklingstid, som langtfra altid er aflønnet.
”Derfor er de rettighedsmidler, jeg modtager for film og tv, som jeg har været med til at skabe i årenes løb, helt afgørende for, at jeg har råd til at blive ved med at udvikle nye projekter,” siger Maja Jul Larsen.
”Rettighedsbetalingerne er ikke kæmpestore beløb, men det er indtægter, jeg ved kommer. De får mit arbejdsliv til at hænge sammen og skaber stabilitet, især i de perioder, hvor jeg arbejder uden garanti for det næste honorar,” siger hun.
Hendes hidtil største projekt, Ulven kommer, fik ikke kun grønt lys af DR. Det medrivende socialrealistiske tv-drama endte også med at holde cirka en million danske seere ved skærmen otte søndage i træk, vandt flere priser og blev solgt til en lang række udenlandske tv-stationer.
Bag seersuccesen lå en omfattende research og et langvarigt udviklingsforløb, fortæller Maja Jul Larsen.
”Der var afsat omkring tre måneder til at udvikle Ulven kommer i min aftale med DR, men udviklingsarbejdet begyndte, lang tid inden min kontrakt faldt på plads. I alt brugte jeg fire år på at researche og skrive serien,” siger hun.
Ulven kommer handler om, hvordan anklager om vold kan splitte en familie ad, og sætter fokus på socialrådgiveres vanskelige job med at vurdere, om børn skal tvangsfjernes fra deres forældre.
Det store ansvar og de mange dilemmaer, socialrådgivere stilles overfor i deres arbejde, fascinerede Maja Jul Larsen, der i sin research bl.a. talte med børn, der har været anbragt, socialarbejdere, familieadvokater og andre fagpersoner. Hun brugte også en erfaren socialrådgiver som fagkonsulent under manuskriptudviklingen.
Arbejdsliv med store temposkift
”Det tog lang tid, men det var nødvendigt for at kunne skrive et manuskript, der var troværdigt og virkelighedsnært, og som samtidig havde dramatisk nerve,” siger hun, der p.t. arbejder på at udvikle et nyt stort tv-projekt – som det endnu er for tidligt at fortælle om.
Hendes arbejdsliv følger på den måde tv-branchens særlige rytme, hvor intensivt travle, lønnede produktionsperioder afløses af længere udviklingsperioder med masser af ventetid og usikker økonomi.
”Når man udvikler en idé fra bunden, er der i begyndelsen som regel ikke meget betaling i det. Fordi det endnu er uklart, om projektet kan finansieres,” forklarer hun.
”I takt med at projektet får grønt lys af en tv-station eller broadcaster, fortsætter projektudviklingen, flere folk involveres, og tempoet sættes op. Og efterhånden som finansieringen falder på plads, kommer der også mere løn til os, der er i fuld gang med arbejdet.”
Som hovedforfatter på en tv-serie fortsætter Maja Jul Larsens arbejde typisk, mens kameraerne ruller og produktionen er i gang.
”Ofte skriver jeg på manuskriptet, sideløbende med at jeg holder møder med instruktører, skuespillere og klippere. Vi har gang i virkelig mange processer samtidigt. Så når man er færdig med hele den her maratonproces, er man fuldstændig flad,” fortæller hun og tilføjer:
”Og så skal man tilbage i udvikling på det næste projekt.”
Kreativitet kræver tid
Det kræver tid, arbejdsro og energi at udvikle nye kreative og kunstneriske idéer. Og tid er penge, ikke mindst i tv-branchen.
”Med kreative processer er det jo sådan, at det godt kan tage sin tid, før idéerne tager form. Her gør rettighedsmidlerne virkelig en kæmpe forskel for mig. De betyder, at jeg kan betale mine regninger i de perioder, hvor jeg udvikler et projekt, og hvor der er langt til næste honorar. Eller hvis et projekt, jeg har arbejdet på i månedsvis, ikke går videre i udvikling, sådan som det skete for nylig,” siger hun.
”Efterhånden har jeg været i branchen et stykke tid, og jeg mærker, hvor vigtigt det er at have en nogenlunde stabil økonomi, netop fordi der i visse perioder er så høj intensitet i mit arbejdsliv. Efter en lang, hård arbejdsproces, har man brug for at sætte tempoet ned for at kunne skabe noget nyt. Og det er svært at være kreativ, hvis man har ondt i maven over at skulle betale sin husleje,” konstaterer Maja Jul Larsen.
Vigtigt for hele kulturlivet
På film- og tv-området understøtter den danske rettighedsmodel, at der er et levende produktionsmiljø herhjemme: Det bygger nemlig bl.a. på, at arbejdsgivere og arbejdstagere deles om at bære noget af den økonomiske risiko, der ligger i at producere fx en film eller en tv-serie.
Det betyder, at skuespillere og film- og tv-arbejdere ikke altid får lige så høje honorarer i Danmark, som de gør i udlandet. Til gengæld holdes produktionsomkostningerne nede, så der stadig kan produceres forholdsvis meget film og tv i Danmark på trods af, at vi er et lille sprog- og kulturområde.
”Det er noget helt særligt ved den danske model, at vi deles om noget af risikoen, og at rettighedshavere til gengæld får en andel, når andre tjener penge på vores arbejde efterfølgende. Det synes jeg er en virkelig fin og vigtig ting, vi skal værne om. Der er en grundlæggende retfærdighed i, at vi naturligvis ejer rettigheder til det, vi selv har skabt. Når andre tjener penge på vores arbejde, skal vi også tjene penge på det,” siger Maja Jul Larsen.
At den danske model er under pres, blev tydeligt i den konflikt, som sidste år brød ud mellem streamingtjenesten YouSee og danske rettighedshaveres organisationer. Konflikten handler om, at YouSee vil sænke betalingen for brug af kunstnernes ophavsretsbeskyttede værker med mere end 70 procent. Parterne har nu indgået aftale om en midlertidig løsning, mens konflikten behandles ved de retslige instanser. Men den er stadig uløst.
”Det er virkelig skræmmende, hvis tæppet kan rives væk under kunstneres rettigheder på den måde,” siger Maja Jul Larsen, der kan mærke, at det internationale tv-marked er blevet hårdere de senere år.
”Dengang vi fx lavede Borgen, blev serien solgt til en hel masse ’territorier’, dvs. tv-stationer i forskellige lande, hvor alle visningerne genererede betaling til rettighedshaverne. I dag ser markedet anderledes ud pga. de store streamere. Der er lavere indtjening på salg til tv-stationer, og hvis man sælger til en streamer, har de ofte rettigheder til at sende det i hele verden efter et enkelt salg. På den måde er en masse penge forsvundet ud af det danske produktionsmiljø,” siger hun.
Når hun ser på sit arbejdsliv i det lange perspektiv, bliver rettighedsbetalingerne kun vigtigere med årene:
”Kunstnere i Danmark skummer ikke ligefrem fløden økonomisk, og de færreste af os har fx råd til at betale en privat pensionsordning. Dér er rettighedsmidlerne en nødvendig økonomisk ballast. Rettighedsmidlerne er vigtige for, at vi som kunstnere og kulturarbejdere kan leve nogenlunde almindelige liv, selvom vi ikke har samme sociale sikkerhedsnet som andre faggrupper.”
Tekst: Journalist Miriam Katz.
Bio: Maja Jul Larsen (f. 1982)
Manuskriptforfatter på bl.a. Ulven kommer (hovedforfatter), Borgen, Arvingerne og Bedrag. Hun har desuden været medforfatter på Mads Brüggers film Ambassadøren (2011). For familiedramaet Ulven kommer (DR, 2020) fik hun bl.a. Nordisk Film & TV Fond-prisen, en Robert for bedste manuskript, flere THIS Series Awards og en Golden Eye for Best Drama på Zürich Film Festival. Hun er uddannet fra manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole 2007.
Maja Jul Larsen er medlem af Danske Dramatikere.