Menu
Interviewet her er ét af seks kunstnerinterviews i rapporten Kunstneres rettighedsmidler i tal, udgivet af Dansk Kunstnerråd august 2025.
Find de øvrige interviews her.
Musiker Asger Techau:
At skrive musik kræver arbejdsro og tid til at forholde sig åben i den kreative proces. Et uforstyrret rum, hvor der er plads til fordybelse, som får nye sange til at spire frem og tage form.
Sådan har musiker og komponist Asger Techau det i hvert fald.
”Jeg har brug for at kunne fokusere fuldstændigt på musikken og på de følelser og idéer, der kommer, når jeg arbejder på nyt materiale. Det kræver, at jeg for en tid kan lukke omverdenen ude og kigge indad,” siger han, der sidste år fik tilskud fra kollektive rettighedspuljer i både Koda Kultur og Dansk Musiker Forbund til produktion af albummet Candour.
”Jeg synes, det er fantastisk, at vi, som skaber det, nogen kalder ’smal’ musik, på den her måde kan søge om at realisere projekter, der ikke er kommercielle. Uden rettighedsmidler ville der ikke blive skabt særlig meget ny, meningsfuld musik i den danske musikbranche, tror jeg,” siger den 51-årige musiker og sangskriver, der langtfra altid har tilhørt det ’smalle’ segment i musikbranchen.
Tidligt i sin karriere fik han nemlig det, mange musikere drømmer om: det store gennembrud. Som trommeslager i Kashmir var han med til at skabe hits som Mom in Love, Daddy in Space, Lampshade og mange andre sange med den helt særlige melankolske, atmosfæriske lyd, som gjorde rockbandet Kashmir til et af Danmarks mest markante og populære fra midten af 1990’erne op til 2010’erne.
Værdifuld, men usikker frihed
Umiddelbart er der langt fra Kashmirs storhedsdage, hvor bandet bl.a. samarbejdede med den legendariske producer Tony Visconti og musikalske ikoner som Lou Reed og David Bowie, til det lille lydstudie og øvelokale i Sydhavnen, hvor Asger Techau i dag arbejder med både sin egne soloprojekter og andres musik som producer, lydtekniker og multi-instrumentalist.
Men forholdet til musikken er på mange måder det samme: Asger Techau, der i dag har seks udgivelser i eget navn på sit cv, skaber musik med høj personlig og kunstnerisk integritet, som ikke tager bestik af, hvilke ’formler’ der er effektive for at få succes i musikbranchen.
”Det skal føles ægte, ellers er det lige meget. Sådan tænkte vi også i Kashmir-dagene, og det var nok noget af det, der gjorde, at vi rent kommercielt kom til at spænde lidt ben for os selv i det lange løb. Vi var fx notorisk elendige til at udvælge singler, fordi vi var alt for emotionelt investerede i materialet. I dag har jeg friheden til selv at styre mine musikprojekter. Det er jeg virkelig glad for, også selvom det tangerer det umulige at få mit arbejdsliv til at løbe rundt økonomisk,” siger han.
En del af de i alt 40.000 kr., han fik fra kollektive rettighedspuljer sidste år, brugte han på en kort, intensiv arbejdsperiode i New York, hvor råmaterialet til Candour tog form.
”Jeg lånte en vens lejlighed i New York en uges tid og brugte alle døgnets vågne timer på at skrive og indspille nye sange. De stemninger, der opstod, prøvede jeg at fange i momentet, og jeg bilder mig ind, at man kan høre det i musikken. Det var en ensom, men meget produktiv kreativ proces, som betød, at albummet i sidste ende kom til at lyde præcis, som jeg håbede og ønskede,” siger han.
Candour følger nogle af de spor og temaer, han også tidligere har udforsket i sin solokarriere, med tekster, der handler om sårbarhed, følelser og relationer. Ofte med et strejf af melankoli. Lydlandskabet er en blanding af indierock, folk, elektroniske elementer og reallyd fra New Yorks gader.
Albummet fik rosende ord med på vejen i bl.a. Gaffa og bliver også lyttet på streamingplatformene, men har ikke været en god forretning for dets ophavsperson.
”Jeg har ikke tjent penge på Candour. Men de tilskud, jeg fik fra rettighedspuljerne, dækkede de fleste rejse- og produktionsomkostninger, og det er jeg rigtig glad for. Jeg ser det som et privilegium overhovedet at få mulighed for at forfølge et projekt som det her,” siger han.
Parallelt med solokarrieren er Asger Techau aktiv i mange andre sammenhænge på den alternative rockscene. Fx som trommeslager i det musikalske ’all-star’-kollektiv Nymalet med blandt andre Johan Olsen og Katinka Bjerregaard.
”Mit arbejdsliv er stykket sammen af mange forskellige musikprojekter og indtægtskilder. Det er med til at holde mig inspireret og åben for nye strømninger. Men det betyder også, at min økonomi er meget usikker. Alle de penge, jeg tjener, går til at holde hverdagen kørende,” fortæller han og tilføjer, at de rettighedsmidler, han løbende får fra den musik, han skabte sammen med Kashmir, er en vigtig del af hans kludetæppeøkonomi.
”Men vores musik bliver ikke spillet så meget som før, så mine rettighedsbetalinger fra Kashmir-tiden er faldet de senere år. De bliver brugt til husleje og regninger og er ikke tilstrækkeligt store til at fungere som en pensionsordning for mig. Min kone, som har et almindeligt lønmodtagerjob med ordnede forhold og pensionsordning, bliver meget bekymret, hver gang vi taler om det, så jeg prøver at undgå emnet,” siger han med et skævt smil.
Forandret musikbranche
I de over 30 år, Asger Techau har været i branchen, er musikeres vilkår blevet sværere, fortæller han.
”I dag ville et band som Kashmir ikke have de samme muligheder for at nå så bredt ud, som vi gjorde. Dengang indgik pladeselskaberne udviklingskontrakter, så talenter i vækstlaget fik mulighed for at modnes, prøve sig selv af og blive bedre til at skrive sange. I Kashmir udgav vi fx to album, inden vi for alvor brød igennem. Den udviklingstid får bands slet ikke nu,” siger han og uddyber:
”I dag afhænger alt af, hvor meget din musik bliver spillet i radioen og på streamingplatformene. Hvis du ikke bliver spillet nok, tør spillestederne ikke booke dig, og pladeselskaberne er ikke interesserede. Alle satser på det sikre og er på udkig efter næste hit. Der er en desperation i musikbranchen i de her år, hvor alle kæmper for at blive set og hørt. Folks attention-span er så kort, at man som artist hele tiden skal vifte med flaget for ikke at blive glemt. Samtidig er det blevet sværere at komme ud og spille sin musik, end det var for min generation af musikere. Det er problematisk, fordi én koncert er lige så god som ti øvere. Det er dér, man finder ud af, hvad der virker og hvorfor,” siger han, der dog fornemmer en voksende modreaktion:
”Flere og flere er optagede af, at man skal kunne høre mennesket i musikken på godt og ondt. Det behøver ikke være perfekt, det er der alt for meget af i musikindustrien i forvejen. Sådan tænker de unge musikere, jeg arbejder med, også. Det giver mig håb og gør mig glad.”
For hans eget vedkommende holder musikken aldrig op med at være det hele værd:
”For mig er musikken en udforskning af, hvad det vil sige at være menneske, og jeg ville blive skør, hvis jeg ikke kunne bearbejde mit liv i sangskrivningen. Nej, jeg kan ikke leve af den musik, jeg skaber som soloartist, men min erfaring er, at musik, der kommer fra et meget personligt og ærligt sted, har en berettigelse, også når det ikke topper hitlisterne. Jeg har lyttere derude, som forstår det, jeg laver, og bliver berørt af det. Det bekræfter mig i, at musikken har en særlig evne til at skabe forbindelse og forståelse mellem mennesker. Og det er dybt meningsfuldt for mig.”
Tekst: Journalist Miriam Katz.
Bio: Asger Techau (f. 1974)
Musiker, komponist og producer. Har seks udgivelser på sit cv som soloartist, senest Candour, der er udgivet på det uafhængige label Four Leaf Clover. Arbejder som producer og lydtekniker for en lang række bands i musikkens vækstlag og spiller trommer i flere bands, bl.a. musikkollektivet Nymalet.
Begyndte musikkarrieren som trommeslager i bandet Kashmir, der udover Techau oprindelig bestod af Kasper Eistrup og Mads Tunebjerg samt senere Henrik Lindstrand. Kashmir udgav syv studiealbum, spillede et utal af turnéer i ind- og udland og vandt flere priser. Kashmir satte sig selv på pause i 2014, men spillede en række udsolgte come back-koncerter i 2022.
Asger Techau er medlem af Dansk Musiker Forbund.