Menu
Interviewet her er ét af seks kunstnerinterviews i rapporten Kunstneres rettighedsmidler i tal, udgivet af Dansk Kunstnerråd august 2025.
Find de øvrige interviews her.
Skuespiller Sonja Richter:
Hun har medvirket i en lang række af de seneste 20 års vigtigste danske film- og tv-produktioner, poseret foran verdenspressen på den røde løber i Cannes og lagt krop og sjæl til Ophelia, Frøken Julie, Hedda Gabler og mange andre af teatrets største roller på scener herhjemme og i udlandet. Hun har også modtaget flere nomineringer og priser for sit arbejde som skuespiller, heriblandt Kronprinsparrets Kulturpris.
Alligevel er det helt almindeligt, at hun bliver bedt om at arbejde gratis eller for ’symbolsk’ betaling langt under tarifferne i Dansk Skuespillerforbunds overenskomster. Det fortæller Sonja Richter, der efter mere end to årtier som en af Danmarks dygtigste og mest anerkendte skuespillere stadig ofte må forklare opdragsgivere, at hendes arbejde er ’rigtigt’ arbejde. Og at det selvfølgelig skal honoreres derefter.
”Det er ikke særlig længe siden, at jeg blev kontaktet af et filmhold, som ville høre, om jeg ville medvirke i en ny filmproduktion. Opgaven lød spændende, og henvendelsen virkede seriøs,” siger Sonja Richter.
”Men da jeg spurgte ind til betalingen, lød svaret, at de kunne betale 1.500 kr. Der var tale om en uges optagelser plus forberedelse. Flere andre kendte navne havde sagt ja til at medvirke, fortalte den person, der kontaktede mig. Jeg sagde pænt nej tak. Så gik der et par timer, og hun ringede op igen. Denne gang tilbød hun mig et gavekort til Magasin på 4.000 kr., hvis jeg ville medvirke. Jeg måtte takke nej en gang til. Og jeg må indrømme, at jeg var rystet. Tænk, at professionelle i vores egen branche synes, det er i orden at spørge, om man vil arbejde på de vilkår. Jeg forstår det ikke,” siger hun.
Måske er der en forventning om, at du – netop fordi du har opnået succes, anerkendelse og bred eksponering tidligt i din karriere – har ’råd’ til at arbejde gratis?
”Ja, mange tror sikkert, at skuespillere som mig er velhavende. Det er desværre ikke tilfældet!” smiler hun.
“Jeg har en lille lejlighed, som jeg heldigvis var klog nok til at købe, da jeg begyndte at tjene penge som nyuddannet skuespiller. Men jeg har hverken bil, sommerhus eller luksusvaner – og heller ikke en partner, der forsørger mig, når jeg er mellem jobs. Jeg lever fra opgave til opgave og er altid i gang med at forhandle det næste job eller søge finansiering til det næste projekt,” fortæller hun.
Kunstnerisk arbejde uden sikkerhedsnet
I kulturlivet skal der være plads til, at fx unge filmfolk får mulighed for at arbejde sig ind i branchen med lavbudget-projekter, hvor skuespillerne ikke nødvendigvis aflønnes til fuld takst, mener Sonja Richter.
”Men de forespørgsler, jeg får om at arbejde gratis eller for stort set ingen penge, kommer ikke kun fra unge og uerfarne kulturarbejdere. Forespørgslerne kommer også fra etablerede kulturinstitutioner og opdragsgivere, fx i kommuner. Det er, som om der mangler viden om, hvad kunstnerisk arbejde er, og hvor meget tid og hvor mange kræfter det kræver.”
Når hun er syg, lever hun af sin opsparing, for hun er ikke berettiget til sygedagpenge. Ligesom mange andre kunstnere, der sammensætter deres indkomst af forskellige indtægtstyper og fx har korte ansættelser, falder hun mellem stolene i dagpengesystemet.
”Jeg har klaret mig til nu, men jeg kan godt mærke, efterhånden som jeg er blevet ældre, at der er blevet længere mellem de opgaver, der er fair betalt. Det samme oplever mange af mine jævnaldrende kvindelige kolleger,” siger hun og understreger, at hun ikke ønsker at fremstå som én, det er ’synd for’.
”Det er ikke synd for mig, jeg har haft – og har – et udviklende og kunstnerisk tilfredsstillende arbejdsliv. Jeg er taknemlig for, at jeg tidligt i min karriere blev anerkendt for mit arbejde, og at mange spændende muligheder åbnede sig for mig. Men når det gælder økonomi, har jeg måttet lære meget på den hårde måde. Bl.a. at man som kvindelig skuespiller skal kræve at få samme løn som sine mandlige kolleger. Hvis man ikke selv står fast på sin ret, er arbejdsgiverne ikke blege for at betale én langt mindre end mændene for samme job,” siger hun.
Rettighedsmidler falder på et tørt sted
Sonja Richter mærker også tydeligt, at der er færre penge i kulturbranchen i dag end for tyve år siden, både på grund af nedskæringer og på grund af udviklingen i mediemarkedet.
”I dag får jeg halvdelen af den løn, jeg fik for tyve år siden, når jeg fx medvirker i en tv-serie på DR. Det er et voldsomt fald i indkomst. Vilkårene for skuespillere er desværre kun blevet vanskeligere i den tid, jeg har været i branchen – og jeg er selvfølgelig ikke alene om at mærke det. Vi har et godt forbund (Dansk Skuespillerforbund, red.), som arbejder for bedre vilkår, men jeg ville ønske, at vi kunne tale mere åbent om den dårlige betalingskultur, mange af os kæmper med i arbejdslivet,” siger hun.
På den baggrund er respekt for kunstneres ophavsret og sikring af det danske rettighedssystem ekstra vigtig, mener Sonja Richter.
”Rettighedssystemet sikrer, at kunstnerne får del af den indtjening, vores arbejde genererer til andre. Og rettighedsudbetalinger fra de film- og tv-serier, jeg har medvirket i igennem årene, har i nogle perioder af mit arbejdsliv udgjort langt over halvdelen af min indkomst,” siger hun.
Vigtig del af kunstnerøkonomien
”Rettighedsmidlerne er ikke store beløb, men de er vigtige indtægtskilder i små og usikre kunstnerøkonomier som min egen. Hvis jeg ikke fik rettighedsmidler fra Filmex udbetalt et par gange om året, ville jeg ikke have råd til at opretholde mit kunstneriske virke og blive i branchen,” siger hun.
Sonja Richter tilføjer, at hun gik ind i skuespilfaget vel vidende, at det er en hård branche, og uden noget ønske om at blive hverken rig eller berømt. I dag ved hun, at kunstnerisk anerkendelse langtfra er en garanti for økonomisk tryghed. Men kærligheden til faget er lige så stærk nu, som da hun som 21-årig var lykkelig over at blive optaget på Skuespillerskolen ved Odense Teater.
”Jeg ved, at det kan lyde lidt for højtideligt for nogen, men skuespil er et kald for mig. Jeg lever og ånder for kunsten. Men ligesom alle andre skal jeg også betale husleje og have mad på bordet. Og det burde ikke være nødvendigt at skulle argumentere for, at man skal have betaling for det arbejde, man leverer. Heller ikke, når man er kunstner,” siger hun.
Tekst: Journalist Miriam Katz.
Bio: Sonja Richter (f. 1974)
Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1999. Debuterede samme år i rollen som Ophelia på Odense Teater. I 2000-04 ansat i ensemblet på Det Kgl. Teater, hvorfra hun sagde op for at få mulighed for at løse flere opgaver på teater, film- og tv, både i Danmark og i udlandet.
Fik sit folkelige gennembrud i 2002 i filmen Elsker dig for evigt instrueret af Susanne Bier. Har bl.a. medvirket i tv-serierne Broen III, Forbrydelsen III og Ørnen på DR og haft flere hovedroller i klassiske teateropsætninger af fx Shakespeare, Strindberg og Moliére på bl.a. Det Kgl. Teater, Betty Nansen Teatret og Grønnegårdsteatret.
Kunne i 2022 opleves i titelrollen i August Strindbergs Frøken Julie på Bellevue Teatret, der var på turné i hele Danmark. Var i 2024 aktuel i filmen Nattevagten 2 instrueret af Ole Bornedal.
Er aktuel fra 13. september 2025 på Folketeatret i forestillingen Stolt.
Har modtaget en lang række nomineringer og priser for sit arbejde både i Danmark og i udlandet, heriblandt Kronprinsparrets Kulturpris i 2007.
Sonja Richter er medlem af Dansk Skuespillerforbund.