Der var fulde huse i både København og Aarhus, da Dansk Kunstnerråds Fair Practice Kodeks blev lanceret ved to events i juni måned. Begge arrangementer bød på vigtige nye samtaler, der viser, at flere af kunstnernes samarbejdspartnere og arbejdsgivere hilser det nye kodeks velkomment og er parate til at tage det i brug:
”Det, kodekset kan give os, er et fælles sprog og nogen meget klare parametre, vi kan handle på. Der er ingen undskyldninger længere, det er bare at komme i gang med arbejdet,” som en af paneldeltagerne, chefkurator på Toaster Miriam Frandsen, siger i en lille video fra lanceringseventet på Københavns Rådhus, som kan ses her nedenfor.
København Kommune, der som den første kommune herhjemme har besluttet at arbejde med fair practice på kulturområdet, lagde rammer til lanceringseventet i København, der fandt sted i Rådhusets Festsal d. 17. juni.
I videoen her kan du høre flere af deltagerne ved lanceringseventet sætte ord på, hvad det nye kodeks betyder for kunst- og kulturlivet herhjemme.
Lanceringseventet på Københavns Rådhus tiltrak over 100 kunstnere, kulturarbejdere, kulturledere og politikere til et tætpakket program med panelsamtaler, netværksmuligheder og kunstneriske indslag med vokalensemblet Theatre of Voices og skuespiller Rasmus Botoft.
Fotos og video fra lanceringen på Københavns Rådhus: Maria Louise Reichardt.
Paneldeltagere, København:
Klaus Mygind, medlem af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg (SF), Miriam Frandsen, chefkurator, Toaster, Anna Schram Vejlby, direktør, Fuglsang Kunstmuseum og næstforperson i Danske Museer (ODM), Sanna Albjørk, senior udviklingspartner i Bikubenfonden, Marie Thams, forperson i Billedkunstnernes Forbund, Benjamin Boe Rasmussen, forperson i Dansk Skuespillerforbund, Maj Horn, billedkunstner og projektleder i Fair Practice Kultur, Sine Tofte Hannibal, daglig leder i Dansk Komponistforening og projektleder i Fair Practice Kultur, Henrik Jansberg, næstforperson i Dansk Musiker Forbund og bestyrelsesmedlem i Dansk Kunstnerråd, Søren Bang Jensen, forperson i Dansk Kunstnerråd.
Fair Practice Kodeks samlede mange i Aarhus
Også i Aarhus mødte omkring 100 engagerede deltagere på tværs af kunst- og kulturlivet op for at fejre lanceringen af det nye Fair Practice Kodeks. Lanceringseventet, der fandt sted d. 19. juni, blev arrangeret i samarbejde med kulturproduktionshuset Godsbanen, som lagde rammer til eventet.
Programmet bød på panelsamtaler og kunstneriske indslag med violinist Sofie Thorsbro Dan og Maj Ørskov, performance poet og ph.d. ved Aarhus Universitet.
Paneldeltagere, Aarhus:
Rosa Lois Balle Yahiya, sekretariatsleder og stifter, Another Life, Gemma Brotherton-Ratcliffe, forperson i Kultursamvirket og administrationschef, Aarhus Festuge, Sarah Jarsbo (EL), medlem af Aarhus Byråd, formand for Kulturudvalget, Marianne Grymer Bargeman, direktør, kulturproduktionshuset Godsbanen, Signe Klejs, billedkunstner, næstforperson Dansk Kunstnerråd, forperson, KUFA – Kunstnernes Fagforening, Jeppe Hemdorff Nissen, producent Teater Bora Bora, Kirstine Schiess Højmose, leder af Aarhus Billedkunstcenter, Sine Tofte Hannibal, daglig leder Dansk Komponistforening, projektleder Fair Practice Kultur, Maj Horn, Billedkunstnernes Forbund, projektleder i Fair Practice Kultur, Søren Bang Jensen, skuespiller, forperson i Dansk Kunstneråd.
Fotos og video fra lanceringen på Godsbanen i Aarhus: Mathias Risom.
Baggrund:
Dansk Kunstnerråds Fair Practice Kodeks beskriver, hvordan fair og ordentlige arbejdsforhold ser ud for kunstnere. Det bakkes op af Kunstnerrådets 22 medlemsorganisationer, der organiserer ca. 20.000 kunstnere og kulturskabere i Danmark.
De to lanceringsevents blev til i et samarbejde mellem Dansk Kunstnerråd og Fair Practice Kultur, der drives af Dansk Komponistforening og Billedkunstnernes Forbund.
Læs alt om det nye kodeks her: Dansk Kunstnerråd lancerer Fair Practice Kodeks
Dansk Kunstnerråds Fair Practice Kodeks-projekt er støttet af Augustinus Fonden, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Komponistforening og Dansk Kunstnerråd.