Når kunst giver afkast – børn og unges møde med kunsten

Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge, udbydes på Den Danske Scenekunstskoles Efter- og Videreuddannelse i Odsherred i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon. Ansøgningsfrist til det forestående modul er 15. marts. Se her: https://ddsks.dk/da/diplomuddannelse-i-formidling-af-kunst-og-kultur

Studielektor, Anders Holst, som er medlem af Dansk Skuespillerforbund blogger her om tankerne bag uddannelsen og hvorfor den er væsentlig:

Slutningen af 60’erne til et vendepunkt for kunst- og kulturformidlingen til børn og unge i Danmark. Pippi Langstrømpe havde varslet bevægelsen, da hun i 1945 med Hr. Nielsson og Lilla Gubben flyttede ind i Villa Villekulla. Ole Lund Kirkegaards ’Lille Virgil’ og Cecil Bødker ’Silas og den sorte hoppe’ var danske eksponenter fra 1967, og i 1968 etablerede DR Børne- og Ungdomsafdelingen, med Mogens Vemmer ved roret. Det var nye kunstnere og formidlere, der var med til at forandre synet på børn og unge. Selve synet på børn var et andet.

Ud af 60’erne voksede også den danske børneteaterbevægelse, der stadig rejser verden rundt. Danske børn og unge fik mere selvstændige og uafhængige ligesindede at identificere sig med i bøgerne, på scenen og på film. De fik blik for at tilværelsen kan håndteres på egen hånd, selv også i en fascinerende og farlig verden, fuld af magi.

Statens Kunstfond dokumenterede værdien af børn og unges møde med kunst grundigt i slutningen af 2017. Det skete med to rapporter der understøtter den kunstneriske formidlingsbevægelse, som over et halvt århundrede har modnet sig, og i rapporterne får yderligere kunstfaglig og kulturpolitisk opmærksomhed.

Kulturformidling til børn og unge

Mennesker i Lund Kirkegaard, Bødker, Lindgren og Vemmer verdener, er ikke rationelle. De er groteske på en menneskelig måde og har deres egen verden, de voksne ikke kan være en del af. De voksne fremstilles med tvivlsomme rationaler, med fantasifuldt og poetisk engagement i tilværelsen, der næsten bliver hjælpeløst. Sandheden om menneskene findes ikke i rationalerne, men i de irrationelle måder vi omgås, og i måden vi behandler hinanden på. Børn og unge er ikke mindre kompetente livskunstnere end voksne. De kan selv.

Statens Kunstfond har præsenteret to forskningsrapporter i slutningen af 2017 om børn, unge og kunst. En undersøgelse af huskunstnerordningen og en kortlægning af forskningen i effekten af børn og unges møde med kunst. Begge rapporter viser hvordan formidlere med kunstnerisk kompetence, samarbejder med børn og unge om at skabe kunst, og at det gør en forskel. Kompetent og professionel kunst og kulturformidling bidrager med noget andet i børn og unges liv, der vanskeligt kan tilgodeses når dagsordenen er at forstå og udlægge viden, skabe trivsel, eller tilgodese færdigheds- og kompetencemål. Kunsten kan engagere og skabe oplevelser, der transformerer på andre måder, siger forskningen. Kunstneriske kompetencer har en særlig værdi i børn og unges liv. En værdi der ikke kan generaliseres, men er specifik for det enkelte barn og den enkelte unge.

Formidlingens kunstneriske motiver

Tilrettelæggelse af en sådan kunst og kulturformidling, kræver kunstnerisk indsigt. Formidlingen kan ikke programsættes med krav om bedre trivsel som udbytte, eller for at lære børnene at regne den ud. Motivet for en kunst- og kulturformidling, der gør en forskel, må være kunstnerisk, ikke didaktisk eller socialt. Andre motiver kan være en del af præmissen for arbejdet, men kunstneriske ambitioner må motivere tilrettelæggelsen af arbejdet.

Et kunstnerisk motiv for tilrettelæggelsen af kunst- og kulturformidling, leder efter steder i tilværelsen, hvor der er kundskab og erfaring, men hvor ingen ved bedre. Det er sjovt at være med, vi glemmer os selv, undrer os over indtryk fra fænomenerne i verden, og samskaber koncentreret og smittende om at frembringe værker, produktioner, oplevelser, på kunstneriske præmisser.

En horisont af fantasi

At motivere kunstnerisk, handler derfor på formidleruddannelsen om at skabe en formidling og et engagement, der er drevet af interesse, og om at blande formidlerens engagement med børnenes og de unges – hvad enten det er når lyd bliver til musik, genstande til ting, handlinger til film eller streg og farve til billeder. Bundlinjen er den fælles fordybelse i skabelsen af form og indhold. Det kræver ansvar for det kunstfaglige og for tilrettelæggelsen. Og en ambition om at  børn og unge skal engagere sig og have kunstnerisk ansvar.

Et ben i kunsten, et i forskningen

Formidleruddannelsen går derfor på to ben. Med det ene ben er plantet i den kunstneriske muld – i erfaringens og kundskabernes verden, i håndværkets tegn, og med det andet ben i den filosofiske og akademiske refleksion. Med håndværk kan man skabe, med kritisk refleksion reflektere tilrettelæggelsen og håndtere vilkårene for formidlingen og synliggøre hvad det kan nytte, og hvilken værdi det skaber i andre voksnes optik.

Nye muligheder i arbejdslivet

Som studielektor og ansvarlig for kulturformidleruddannelsen glæder jeg mig særligt til det forestående modul, hvor vi har rekrutteret en underviser med både kunstnerisk og pædagogisk baggrund, som har evnet at skabe kunstneriske musikoplevelser til børn og unge gennem efterhånden mange år. Både i store etablerede kulturinstitutioner og i egne projekter. Modulet tilgodeser både det kunstnerisk skabende arbejde med børn og unge, og giver de formidlingsfaglige redskaber til at håndtere andre krav, der følger med når kunstformidlingen skal finansieres, organiseres og afsættes i projekterne.

Hvis du vil supplere dit kunstneriske arbejde, med at formidle dit fag og smitte andre med dine interesser, så kan rejsen begynde her.

Anders Holst er studielektor på Den Danske Scenekunstskole og medlem af Dansk Skuespillerforbund.

Peter Rønn er kommende modulansvarlig for det forestående modul på diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge.