DEBAT: Kunst- og kulturområdet skal dømmes på evnen til at skabe innovation og udvikling i hele Danmark. Derfor nytter det ikke noget at give med den ene hånd og tage med den anden, skriver Anne-Mette Wehmüller fra Dansk Kunstnerråd.

Af Anne-Mette Wehmüller 
Sekretariatschef, Dansk Kunstnerråd

Vi er nødt til at blive bedre til at skelne mellem udvikling og innovation og den drift, som også er forbundet med at ville have et levende kunst- og kulturliv med referencer til vores fælles historie i Danmark.

Siden 2015 – hvor omprioriteringsbidraget blev indført – som et teknisk politisk greb, der skulle hente to procent i besparelser på alle statslige områder, har kulturområdet været ramt.

I modsætning til andre store områder har kunst og kulturområdet været særligt ramt, fordi området i forvejen er præget af meget små budgetter, hvor der har skullet prioriteres skarpt på de enkelte museer, uddannelsesinstitutioner med mere

Ikke personale nok

Statens Museum for Kunst har senest måtte holde for og afskedige et større antal medarbejdere, mens Det Kongelige Teater i tidsperioden 2015-2017 har måttet nedlægge 141 stillinger, hvoraf flere inden for skuespillerfaget.Inden for museumsverdenen er det et velkendt faktum, at der ikke er personale nok til at sikre en ordentlig bevarelse af kulturarven.

På kunst og kulturområdet har selvejende institutioner, teatre, muséer, de kunstneriske uddannelser, folkehøjskoler, forskningsbiblioteker og landsorkestre også været ramt.

Det er netop her, at skabende og udøvende kunstnere sikrer, at kunsten og kulturen når ud i hele landet. Det er her, at de kulturbevarende institutioner sikrer, at vi passer på vores fælles historie og gemmer historiske samlinger forsvarligt.

Der er en grænse
En tredjedel af undervisningen på orkesterlinjen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium er skåret væk i tidsperioden siden 2006 – en udvikling, som har gjort, at der endelig er kommet politisk bevågenhed på konsekvenserne for uddannelsesinstitutionerne.

Isoleret set er Dansk Kunstnerråd glade for Kulturministerens tilsagn om at tilbageføre 504 millioner kroner til udvikling på kunst- og kulturområdet (med særlig fokus på børn og unge, som det blev udmeldt i forbindelse med Kulturmødet Mors).

Pointen her er dog, at der ER grænser for, hvor mange besparelser som kan hentes i digitaliseringens navn på driftssiden.

I tidsperioden fra 2016-2018 er der alene allerede hentet mere end 500 millioner i besparelser. De manglende driftsmidler har allerede haft store konsekvenser for både uddannelsesområdet og for de lokale museer og kulturinstitutioner.

Fortsætter man denne udvikling, er der ingen tvivl om, at kulturinstitutionernes evne til at nå ud i hele området vil blive ramt.

Døm på driften og innovation
Dansk Kunstnerråd har bemærket, at flere politikere nu har meldt ud, at omprioriteringsbidraget bør fjernes på kunst- og kulturområdet (herunder senest Konservative og Dansk Folkeparti og endda enkelte fra Venstre).

Først når man har fjernet de almene driftsbesparelser og allokeret midler fokuseret til både landdistrikter og udsatte områder af Danmark, hvor tilgangen til kunst og kultur ikke er god, kan man tale om et reelt økonomisk løft.

Kunst- og kulturområdet skal også dømmes på evnen til at skabe innovation og udvikling i hele Danmark. Derfor nytter det heller ikke noget at give med den ene hånd og tage med den anden.

Et levende kunst- og kulturliv forudsætter også institutioner, som kan drifte, og lokale museer og orkestre, som kan holde kunstlivet i live i hverdagen i hele landet.