Igennem de seneste måneder har Europa oplevet den største strøm af flygtninge og immigranter siden 2. Verdenskrig. Immigration og flygtningeområdet er blevet aktualiseret og håndgribeligt med billederne af vandrende flygtninge og immigranter på de danske motorveje.
Men har vi dvælet ved de erfaringer, som der allerede er med at integrere flygtninge – og bruger vi aktivt kunst og kultur som et område, som kan forbinde mennesker på tværs af religion og etnicitet?
Først og fremmest er der ingen tvivl om, at integrationssystemet er blevet mere udviklet i Danmark igennem de seneste årti. Det er det til dels fordi der rent faktisk er erfaringer at trække på fra 1990’erne, hvor mange Bosniere kom til Danmark. Desuden er ansvaret for integrationen blev placeret lokalt i den enkelte kommune og er hermed rykket tættere på borgerne.
Dette års intense og lettere hysteriske debat om teltlejre (som senere er nedlukket eller på vej til at lukke ned) vidner om, at debatten desværre også har affødt indsatser, hvor fokus mere har været hensynet til at sende politiske signaler end egentlig en målsætning om at forbinde forskellige kulturer og integrere medborgere.
Hvorfor ikke bruge kunst og kultur som et aktiv i denne proces? Hvorfor ikke dvæle ved hvilken styrke, som rent faktisk kan ligge i at fremme borgerinddragende kunst og kulturtilbud i de danske kommuner. I den forbindelse har særligt de danske folkeskoler, musikskoler, aftenskoler og diverse andre fritidstilbud og det danske foreningsliv en aktiv rolle at spille.
I Dansk Kunstnerråd mener vi der ligger en kæmpe styrke i aktivt at bruge de ressourcer der ligger på området. Og vi er som paraplyorganisation for 24 professionelle kunstorganisationer ikke i tvivl om, at der er mange gode erfaringer, som kan videreudvikles og aktivt bruges som integrations-motor.
Koda SKOLEKONTAKT har f.eks. allerede givet elever på folkeskoler og efterskoler en anderledes musikoplevelse med fokus på den kreative proces. Ideen bag dette projekt har været at skabe forståelse blandt børn og unge for den indsats og værdien af det arbejde, der ligger i at skabe musik. Her kunne der også ligge en værdi i at fremme forståelsen for forskellige musiktraditioner og bruge børn og unges flygtningebaggrund som bagtæppe i den kreative proces.
En række danske folkeskoler har siden 2014 også sat Ny-cirkus på dagsordenen – og på skoleskemaet for 6.-9. Klasser. Som en alternativ og bevægelsesorienteret kunstart, som kombinerer både fysisk, kreativ og social læring, er det oplagt aktivt at bruge den ressource, som ligger i at lade professionelle artister arbejde med børn og unge med flygtningebaggrund.
Det er Dansk Kunstnerråds opfattelse, at der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i at fremme mellemfolkelige initiativer og den værdi og evne kunst og kultur kan have i at fremme god integration.