Tag med til GRO-temamøde om kunstneres arbejdsliv

Sammen med Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv, seks organisationer og to forskere har Dansk Kunstnerråd gennem de seneste to år været med i udviklingsprojektet GRO.

Målet for projektet har været at udvikle et dialogværktøj, som kunstnere og kulturarbejdere kan benytte i fællesskaber – såkaldte GRO Netværk – til at fremme bæredygtige arbejdsliv.

På et temamøde d. 6. marts 2024 hos Dansk Kunstnerråd kan I høre om udviklingsprojektet GRO, afprøve det nye dialogværktøj, og få mere at vide om, hvordan I selv kan tilbyde værktøjet til jeres medlemmer.

Vigtige samtaler
GRO Værktøjet blev lanceret i december 2023 på Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv, hvor flere kunstnere og kulturarbejdere deltog. Og det var tydeligt, hvor vigtigt og brugbart værktøjet er, fortæller Anne-Mette Wehmüller, sekretariatschef i Dansk Kunstnerråd:

“GRO Værktøjet skaber trygge og inspirerende rammer for kunstneres og kulturarbejderes samtale om alt det, der knytter an til deres arbejdsliv. Den spejling, der opstår i rummet, er guld værd. Og det faktum, at værktøjet altid peger på konkrete handlinger, som deltagerne kan udføre inden næste gang, de mødes i netværksgruppen, er et virkelig godt greb,” siger hun, der sammen med kredsen af Dansk Kunsterråds medlemsorganisationer vil arbejde for at skabe flere GRO Netværk.

Læs om GRO Netværk og GRO Værktøjet hos Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv her…

Læs mere om Dansk Kunstnerråds samarbejde med Projekt GRO her…


 

INVITATION: TEMAMØDE OM BÆREDYGTIGE ARBEJDSLIV FOR KUNSTNERE
– hent invitationen som pdf

Tid og sted:
Onsdag den 6. marts kl. 16.30-18.00
Dansk Kunstnerråd
Hillerødgade 30A, 1. sal
2200 København N

Program:
• Velkomst ved Dansk Kunstnerråd
• Baggrund for Projekt GRO og afprøvning af værktøjet ved Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv
• Implementering af værktøjet ved Dansk Kunstnerråd
• Afrunding og tak for i dag

S.U. senest den 21. februar til Dansk Kunstnerråd til: anne-mette@dansk-kunstnerraad.dk

GRO Værktøjet er støttet af Velliv Foreningen og udviklet af
Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv og Dansk Kunstnerråd i samarbejde med:

Tilmed dig vores nyhedsbrev