Det skal være muligt at se, hvilke værker der anvendes i træningen af AI-modeller, hvor de stammer fra, og under hvilke betingelser. Uden denne gennemsigtighed bliver kunstneres ophavsrettigheder blot tomme ord.
Sådan lyder det fra RettighedsAliancen, der sammen med en lang række danske rettighedshaveres organisationer, herunder Dansk Kunstnerråd, har sendt et brev til digitaliseringsministeren, kulturministeren og erhvervsministeren.
I brevet opfordrer vi dem til at arbejde for at sikre meningsfuld transparens i udviklingen af kunstig intelligens.
Det betyder bl.a. et klart nej til det praksiskodeks, der i øjeblikket forhandles i forbindelse med udmøntningen af EUs AI forordning, fordi det nuværende udkast er så vagt, at det reelt stiller rettighedshaverne dårligere end lovgivningen.
Beskyt kunstnerisk ophavsret
”Når vi kunstnere insisterer på, at ophavsretten selvfølgelig også skal respekteres i forhold til generativ AI, er det ikke, fordi vi ønsker at stoppe udviklingen. Det er fordi, vi ønsker fair betaling for brug af vores værker,” siger Dansk Kunstnerråds forperson Søren Bang Jensen.
“Derfor er det vigtigt, at de danske politikere kræver handling fra EU-lovgiverne nu. AI-tjenesterne skal stilles overfor klare krav om at vise, hvordan de bruger kunstneres værker til at træne kunstig intelligens på. Ellers kan AI-tjenesterne fortsat slippe afsted med at udnytte kunstneres arbejde uden betaling. Det betyder, at kunstnerne mister rettighedsindtægter, som er afgørende for, at vi kan fortsætte vores kunstneriske virke,” siger han.
Det praksiskodeks, som Rettighedsalliancen kritiserer, er en del af udmøntningen af EUs kunstig intelligens-forordning – nærmere bestemt artikel 53(d). Det skal sikre, at rettighedshavere, dvs. fx musikere, skuespillere, filminstruktører, forfattere og billedkunstnere, har mulighed for at kontrollere brugen af de værker, de har skabt eller medvirker i, når disse anvendes til træning af kunstig intelligens.
Det nuværende og tredje udkast til praksiskodekset lever efter rettighedshavernes vurdering hverken op til forordningens formål eller til den nødvendige beskyttelse af kreative rettigheder. Tværtimod risikerer det at stille rettighedshavere dårligere end under den gældende lovgivning.
Læs mere, og find Rettighedsalliancens rapport om, hvordan tech-virksomheder – herunder OpenAI, Meta og Microsoft – har anvendt store mængder ophavsretligt beskyttet materiale fra ulovlige pirattjenester: