Det seneste år har været travlt i Dansk Kunstnerråd. Som paraplyorganisation for en lang række kunstnerorganisationer samler Dansk Kunstnerråd organisationerne på tværs. Og det har der været god grund til – i en tid med nedlukninger, kompensationsordninger og et kunst- og kulturliv, som har været ramt af covid-pandemien.
Den 19. maj 2021 afholdt Dansk Kunstnerråd årsmøde.
Foruden kompensationspakker, rettighedsproblematikker og nye strategiske fokusområder, var det også dagen, hvor Dansk Kunstnerråd kunne byde to nye medlemsorganisationer velkommen i kredsen. Der var desuden genvalg og applause til Jørgen Thorup som formand for rådet.
Jørgen Thorup udtaler: ”” Det er en stor glæde at kunne byde endnu to medlemsorganisationer velkommen. Under og også efter pandemien og under den gradvise genåbning, er det altafgørende at stå sammen for at kæmpe kunsten og kulturens dagsorden.”
Dansk Kunstnerråd omfatter nu – som paraply for de professionelle kunstneres organisationer i Danmark – i alt 26 organisationer med ca. 20.000 medlemmer.
Igen i år samledes repræsentanterne for kunstorganisationerne pg.a. covid online.
På årsmødet optog Dansk Kunstnerråd organisationen FAF, som er en organisation for freelancere og ansatte i produktion af spillefilm, animation mm – samt Kvindelige Kunstneres Sammenslutning. Kvindelige Kunstneres sammenslutning er en af verdens ældste faglige foreninger for kvindelige kunstnere. Forkvinde, Lise Seier Petersen udtaler
”Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) har siden 1916 arbejdet for fuld ligestilling og ligeværd for kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan arbejde som professionelle kunstnere. Vi glæder os til samarbejdet med Dansk Kunstnerråd om også denne dagsorden.
Kenneth Sand, FAF-repræsentant i Dansk Kunstnerråd mener også , at vi befinder os i en særlig udsat tid, der kalder på at vi samles for at kæmpe for kunsten og kulturen:
”Jeg og FAF har i mange år fulgt Dansk Kunstnerråds gode arbejde fra sidelinien. Vi ønsker at være et aktiv i DKRs arbejde fremover, til fordel for både FAFs medlemmer og kulturlivet generelt. Både før, under og efter corona-pandemien, har og vil kulturen have en central rolle i danskernes liv. Med medlemskabet håber vi, at kunne bidrage til at gøre kulturlivet stærkere og til at blive en mere aktiv spiller i samfundet. Kunstnere indenfor kulturlivet og deres arbejdsforhold skal anerkendes på linje med alle andre lønmodtagere og selvstændige i Danmark. ”
Vil du vide mere om Dansk Kunstnerråd?
Ved Årsmødet 2021 bød Dansk Kunstnerråd velkommen til to nye kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Anders Laursen fratrådte og den nye formand for Dansk Musikerforbund, Søs Nyengaard indtrådte i Dansk Kunstnerråds bestyrelse. Anders Refn fratrådte og Lin Alluna blev valgt til bestyrelsen, indstillet af Danske Filminstruktører. Søren Krogh fra DJBFA blev valgt som suppleant til bestyrelsen. Den nye bestyrelse vil blive præsenteret samlet ved bestyrelsens konstituerende bestyrelsesmøde 17. juni. 2021.
Læs om Dansk Kunstnerråd her:
www.danskkunstnerraad.dk
Ved spørgsmål kontakt sekretariatschef Anne-Mette Wehmüller på 21340000 dkr@danskkunstnerraad.dk