Kunstneres bæredygtige arbejdsliv

Dansk Kunstnerråd har indgået partnerskab med Aron – center for bæredygtigt arbejdsliv om projekt GRO.

Projekt GRO sætter fokus på at identificere, hvad kunst- og kulturarbejdernes største udfordringer er, når det gælder bæredygtigt arbejdsliv. Og på at udvikle værktøjer, der kan bruges til at skabe nye praksisser i arbejdslivet. Fra marts 2023 og 12 uger frem tilbyder Projekt GRO en række gratis vækstgrupper til kunstnere fra seks af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer.

Tilbuddet gælder medlemmer af Billedkunstnernes Forbund, Udviklingsplatformen for Scenekunst, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Uafhængige Scenekunstnere.

Er du medlem af en af de seks kunstnerorganisationer og vil du deltage i en vækstgruppe? Så kontakt din organisation og tilmeld dig.

Gode erfaringer
Første fase af Projekt GRO blev lanceret sidste år, og har fået flotte evalueringer af deltagerne:

“Ved at deltage i denne vækstgruppe er det gået op for mig, hvor ensom jeg egentlig føler mig i mit arbejdsliv. Men i dette rum føler jeg mig som en del af et arbejdsfællesskab. Tak for det.”

Sådan lød det fra en af deltagerne i projektet, som drives af Aron – center for bæredygtigt arbejdsliv.

Illustration: Billedkunstner Signe Kejlbo.

Fagbladet Billedkunstneren, som udgives af Billedkunstnernes Forbund (BKF), har interviewet billedkunstner Kristina Steinbock om, hvorfor hun deltog i projektets første fase:

“I kunstlivet mangler vi lidt åbenhed. Måske fordi vi er skolet til enmands-processer i atelieret og til at udvikle kunstværker. Igennem min deltagelse i projektet har jeg kunnet se, at andre brancher er bedre til at sparre med hinanden eller er mere trænet i det.”

“Én ting er, at skulle opfinde nye værker og udstillingskoncepter, som man jo gør, når man laver kunst, og man så samtidig har en enmands-virksomhed, hvor der hele tiden skal penge ind i de huller, der opstår mellem legater og arbejde. Det kan være hårdt. Og det ved jeg også, at mange af mine kolleger er optagede af.”

Læs hele interviewet med Kristina Steinbock samt med kunstner Signe Klejbo og Janne Gleerup, der er en af forskerne bag GRO, i fagbladet Billedkunstneren…

 

 

Kunstneres bæredygtige arbejdsliv

Dansk Kunstnerråd har indgået partnerskab med Aron – center for bæredygtigt arbejdsliv om projekt GRO.

Tilmed dig vores nyhedsbrev