DANSK KUNST OG KULTUR FALDER GENNEM SIKKERHEDSNET

Coronakrisen har ramt dansk kunst og kultur hårdt: Alle arrangementer er aflyste, alle offentlige samlingssteder lukkede, forårets liv og fest karantæneramt og kunstens mange vigtige institutioner er hårdt presset af den nuværende situation. Regeringens hjælpepakker vil afhjælpe en del af problemerne, men sikkerhedsnettenes konkrete detaljer omfatter ikke økonomi og arbejdsmarked for kunstens og kulturens små, individuelle tandhjul og råvareproducenter: De udøvende og de skabende kunstnere.

Vi har ikke valgt denne levevej for pengenes skyld. Vi vægter friheden i en kludetæppe-økonomi højere end trygheden i solide og stabile indtægter. Men netop derfor opfylder rigtig mange af os ikke hjælpepakkernes kriterier.Danske kunstnerorganisationer opfordrer danske politikere til at lappe hullerne i sikkerhedsnettet, så kunstnerne ikke falder igennem det.

Vi sender de bedste ønsker og tanker til alle danskere i en tid, hvor ingen er upåvirkede af corona-krisen.

 

 

Tilmed dig vores nyhedsbrev