Dansk Kunstnerråd får to nye medlemmer

Dansk Kunstnerråd er glad for at kunne byde to nye organisationer velkomne som nye medlemmer under organisationens paraply:

Danske Dramatikere og Dansk Musikpædagogisk Forening.

“Vi oplever en stigende interesse for at deltage i det arbejde, Dansk Kunstnerråd udfører. Det er positivt og viser, at der er brug for den samlende politisk-strategiske rolle, vi har. Vi er glade for opbakningen og ser frem til samarbejdet med både Danske Dramatikere og Dansk Musikpædagogisk Forening,” siger Nis Rømer, forperson for Dansk Kunstnerråd.

De to nye medlemsorganisationer blev optaget på Dansk Kunstnerråds møde 1. marts 2023. Dansk Kunstnerråd har nu 26 medlemsorganisaitoner, der repræsenterer mere end 20.000 kunstnere, kulturskabere og indholdsproducenter på tværs af kunstarterne.

Se oversigt over Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer her

Se Dansk Kunstnerråds bestyrelse 2022-23 her

 

Tilmed dig vores nyhedsbrev