Dansk Kunstnerråd følger op på corona-undersøgelse

Dansk Kunstnerråds vidensseminar 2022. Foto: DKR.

Repræsentanter fra Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer mødtes i maj for at drøfte, hvordan Dansk Kunstnerråd kan gå videre med resultaterne fra den store undersøgelse om kunstnernes arbejdsvilkår under coronakrisen, som rådet offentliggjorde tidligere i år.

Seminaret blev afholdt hos Kulturstyrelsen i København, hvor deltagerne diskuterede både udfordringer og potentialer i at fremme mere data og vidensdele på området.

Mere viden om kunstnervilkår
At skabe flere og bedre data på kunst- og kulturområdet er i fokus for Dansk Kunstnerråd den kommende tid.

Rådet ønsker at styrke både indsamling og formidling af data om kunstnernes arbejdsvilkår og bidrage med analyser af kunstens samfundsøkonomiske værdi. Alt sammen for at kunne kvalificere kulturpolitikken med mere viden om, hvordan rammerne bedst kan styrkes for produktion og udbredelse af kunst og kultur i hele Danmark.

Læs mere om Dansk Kunstnerråds corona-undersøgelse her…

Tilmed dig vores nyhedsbrev