Dansk Kunstnerråd opfordrer til ligestillingstiltag på tværs af kunstarter

For at komme en skæv kønsfordeling til livs har Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen for nylig bedt museerne om løbende at opgøre, hvor mange mandlige og kvindelige kunstnere de køber kunst fra. Det er et yderst positivt og nødvendigt tiltag, mener Dansk Kunstnerråd, som nu opfordrer politikerne til at tage ligestillingsinitiativer, der dækker alle kunstarter.

”Vi er rigtig glade for, at kulturministeren sætter fokus på at bekæmpe skævvridningen mellem kønnene i museernes kunstindkøb,” siger Nis Rømer, forperson for Dansk Kunstnerråd.

”Kulturministerens initiativ er super vigtigt, men desværre er billedkunstområdet langt fra alene om skævheden. Hele kunst- og kulturlivet har brug for, at vi forpligter hinanden på ligestilling. Det gælder også for de institutioner, virksomheder og organisationer, der arbejder med f.eks. musikere, skuespillere, filmfolk, forfattere og alle de andre skabende og udøvende kunstnere herhjemme,” siger Nis Rømer.

Derfor opfordrer Dansk Kunstnerråd til at f.eks. museer, teatre, spillesteder og alle andre aktører på kunst- og kulturområdet forpligtes til at formulere ligestillings- og mangfoldighedspolitikker.

Sangerinden Emilie Espichicoque. Foto: Rasmus B. S. Hansen. Fra ny undersøgelse om kvinder i musikbranchen. Læs mere om undersøgelsen nedenfor på denne side samt på Musikdata.dk

Blik for forskellighed
Ligestillings- og mangfoldighedspolitikkerne bør fokusere på strategier og mål i forhold til både det kunstneriske output, f.eks. udstillinger, filmproduktioner og koncerter, og i forhold til aktørernes eget organisatoriske niveau.

Samtidig er det vigtigt, at ligestillings- og mangfoldighedspolitikkerne tager højde for de specifikke vilkår, der gælder for de enkelte aktører i kunst- og kulturlivet, mener Dansk Kunstnerråd:

”Det skal være op til institutionerne, virksomhederne og organisationerne selv at vælge præcis, hvad de vil vægte i deres ligestillings- og mangfoldighedspolitik,” siger Nis Rømer.

”Er man f.eks. et museum, der udstiller malerier fra 1700-tallet, skal der tages højde for, at der ikke var mange kvindelige kunstnere i perioden. Eller er der – som for filmkomponisternes vedkommende – kun ganske få procent kvindelige udøvere, skal der tages højde for det. Rekrutteringsproblemer til faget skal løses andre steder, f.eks. ved de kunstneriske uddannelsesinstitutioner,” siger han.

Kirsten Christensen: Jeg holder min mor for øjnene (1978). Fra udstillingen Efter Stilheden, Statens Museum for Kunst 2021.

 

Brug for forpligtende politikker
Centralt for Dansk Kunstnerråd står et ønske om, at kunst- og kulturlivets aktører forpligtes til løbende at følge op på deres egne politiker. På den måde sikres det, at de lever op til intentionerne og bevæger sig den rigtige vej mod f.eks. pejlemærker og måltal.

Ligestillingsarbejdet kræver således både fokus, forpligtelse og fleksibilitet, mener Dansk Kunstnerråd:

”Det vil f.eks. være urimeligt ikke at spille mandlige musikere eller ikke at købe værker af mandlige kunstnere til museerne i et forsøg på at kompensere for manglen af kvindelige kunstnere historisk,” siger Nis Rømer.

”Men gennemarbejdede, solidt forankrede ligestillings- og mangfoldighedspolitikker kan være vejen frem til den ligestilling, som alle gerne vil have, men som ofte undslipper os, også i kunst- og kulturlivet. Vi skal simpelthen forpligte os selv og hinanden på at følge op på vores gode intentioner,” siger han.


Baggrund: Ligestilling på dagsordenen i kunst- og kulturlivet

Kunstindkøb skal tælles
Kulturministeren meddelte i august måned, at hun ønsker at bekæmpe skævvridningen på museerne ved at få landets statslige og statsanerkendte museer til at opgøre deres indkøb af kunstværker fordelt på køn. Kortlægningen skal dække perioden 2017-21 og hvert år fremover.

Ved lanceringen af det nye tiltag sagde Ane Halsboe-Jørgensen, at optællingen kan føre til andre tiltag såsom kønskvoter, hvis fordelingen viser sig at være skæv: »Jeg tror, at vi kan skabe en større grad af ligestilling uden kønskvoter. Men jeg mener, at vi skal gribe til de redskaber, som er nødvendige«.

Kvindelige kunstnere underrepræsenteret
I 2019 udarbejdede Organisationen Danske Museer en undersøgelse, der viser, at værker af markant flere mænd end kvinder bliver udstillet på landets museer. Kun 34 procent af kunstnerne, der deltog med værker på gruppeudstillinger i denne periode, var kvinder. Blandt soloudstillinger var tallet nede på 29 procent.

I september 2022 har forskere på Københavns Universitet offentliggjort en ny stor undersøgelse, der underbygger den hidtidige viden om skævheden med nye tal.

Ny undersøgelse om manglen på kvindelige musikere
Hvorfor er der så få kvinder i musikken? Det spørgsmål undersøges i en rapport fra foråret 2022 om køns betydning for udøvende og skabende musikere.

Undersøgelsen er udført af Analyse & Tal og KVINFO og finansieret og rekvireret af Koda, Dansk Live, JazzDanmark, Art Music Denmark, Rosa og Tempi, mens Gramex har bistået med data.

Find og læs hele undersøgelsen her.

Ligestilling i kulturlivet handler ikke kun om køn
Ligestilling handler ikke kun om køn, men også om andre synlige og usynlige identitetsmarkører som f.eks. kulturel/religiøs baggrund, seksuel orientering, alder, funktionsvariationer mm. Alt sammen faktorer, som på grund af ubevidste fordomme, forældede arbejdsgange og diskrimination kan påvirke den enkelte kunstners adgang til at deltage og bidrage til udviklingen i kunst- og kulturlivet.

Uddannelsesprojektet Kunst & Kultur i Balance, som de seneste år har engageret store dele af kulturlivet, arbejder netop med bevidstgørelse af blinde vinkler og udvikler nye arbejdsgange i feltet, der kan sikre bredere og mere mangfoldig repræsentation i kunst- og kulturlivet.

Dansk Kunstnerråd har i projektet Nordiske kunstnere med flerkulturel baggrund udviklet en række anbefalinger til inklusion og mangfoldighed i kunst- og kulturlivet.

Tilmed dig vores nyhedsbrev