’Fair arbejdsvilkår for kunstnere gavner hele samfundet’

”Et velfungerende kunst- og kulturliv er afgørende i arbejdet med at finde løsninger på mange af de kriser, vi står i som samfund. Derfor er det ikke bare vigtigt for kunstnerne selv, men for hele samfundet, at der kommer ordentlige arbejdsvilkår i kulturbranchen. Det hollandske kulturlivs Fair Practice-kodeks er et inspirerende eksempel på, hvordan det nødvendige forandringsarbejde kan gribes an.”

Det var budskabet fra Dansk Kunstnerråds forperson Søren Bang Jensen, da han åbnede konferencehøringen Fair Practice Kultur mandag d. 25. november i KLUBs lokaler i Linnésgade i København.

En skov af hænder rejste sig i salen, da spørgsmålet “hvor mange her har prøvet at arbejde gratis?” blev stillet fra podiet. Foto: Sine Nielsen.

Bag konferencehøringen, der samlede over 130 deltagere fra alle dele af dansk kulturliv, stod Dansk Kunstnerråd i samarbejde med Dansk Komponistforening og initiativtagerne til det danske projekt Fair Practice Kultur.

Konferencen satte fokus på erfaringer fra Holland, der siden 2016 har udviklet og implementeret et fælles kodeks for ordentlige arbejdsvilkår i kulturbranchen, the Fair Practice Code. I dag skal hollandske kulturinstitutioner leve op til kodeksets værdier om bl.a. økonomisk og social bæredygtighed, hvis de modtager offentlig støtte.

At forpligte kulturlivets institutioner og opdragsgivere på kodekset var noget, som eksperter i den hollandske regerings eget socioøkonomiske nævn i sin tid anbefalede. Det fortalte den første af konferencehøringens oplægsholdere, Esther Gottschalk, leder af Nieuw Geneco, de professionelle komponisters forening i Holland.

”En analyse fra det socioøkonomiske nævn viste, at hollandske kunstneres indkomster var så lave, at mange måtte opgive deres kunstneriske virke. Politikerne lyttede til eksperternes anbefaling om at indføre et forpligtende kodeks, fordi de kunne se, at vores kulturliv var alt for udsat. Vi var nødt til at gøre noget for at forbedre rammerne for at arbejde med kunst og kultur, hvis vi også i fremtiden vil have et kulturliv i Holland,” sagde hun.

Kodeks skaber ny bevidsthed
Der er endnu ikke præcise målinger på, hvordan Fair Practice-kodekset har forandret Hollands kulturbranche økonomisk. Men at kodekset har medført tydelige, positive forandringer, er der ingen tvivl om, understregede Esther Gottschalk:

”Tidligere har der været et slags tabu i forhold til at tale højt om sin økonomi som kunstner. Sådan er det ikke længere. Da det for nylig kom frem, at en række koncerthuse og spillesteder havde bedt musikere og andre kunstnere om at arbejde gratis til frokostpause-koncerter i det offentlige rum, opstod der en voldsom kritik i medierne. Det er simpelthen ikke længere acceptabelt at bede kunstnere arbejde gratis,” fortalte hun.

Selvom kodekset adresserer økonomisk retfærdighed for kunstnere, er the Fair Practice Code mere et moralsk kodeks end et konkret økonomisk regelsæt, forklarede konferencens anden hollandske oplægsholder, Noud van de Rhee:

Sine Tofte Hanibal, Heidemarie Meisnitzer, Esther Gottschalk, Maj Horn og Noud van de Rhees i panelet på konferencehøringen. Foto: Sine Nielsen.

”Kodekset handler ikke kun om retfærdig betaling af kunstnere, men også om at sikre transparens, tillid, solidaritet, bæredygtighed og diversitet i hele kulturbranchen,” sagde van de Rhee, der er programleder for Platform Acct, en organisation for kunstens og kulturens arbejdsmarked i Holland.

Han fortalte, at Platform Acct bruger Fair Practice-kodekset som afsæt for at facilitere branchespecifikke rundbordsforhandlinger mellem kulturlivets aktører, f.eks. om fælles, anbefalede minimumstariffer og andre konkrete tiltag.

”Organiseringen i kulturbranchen er kompleks, og der er ikke én løsning, der passer alle aktører på tværs af kunstområder. Derfor er kravene i the Fair Practice Code formuleret bredt. Kodekset er et redskab, vi kan bruge til at dykke ned på de forskellige fagområder og forsøge at skabe forandring,” fortalte han.

Ud over de hollandske oplægsholdere, deltog også Heidemarie Meissnitzer fra det østrigske kulturministerium. Hun har tidligere arbejdet i EU og var som co-chair i OMC-gruppen i EU-parlamentet, Open Method Coordination, en af hovedkræfterne bag rapporten The status on working conditions for artists and cultural creative professionals.

Fair Practice i Danmark
Den velbesøgte konferencehøring var en udløber af projektet Fair Practice Kultur, der med udgangspunkt i de hollandske Fair Practice-erfaringer har undersøgt, hvordan et Fair Practice-kodeks kan se ud i en dansk kontekst.

Bag Fair Practice Kultur står Sine Tofte Hannibal, daglig leder i Dansk Komponistforening, og Maj Horn, billedkunstner.

På vegne af Dansk Komponistforening & UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere har de to initiativtagere de seneste år faciliteret en række workshops og debatmøder, hvor aktører på tværs af dansk kunst- og kulturliv har deltaget.

Projektet er resulteret i undersøgelsen Fair Practice Kultur- en undersøgelse af et kodeks for kunst og kultur, som for nylig er udkommet.

Sine Tofte Hannibal og Maj Horn fortalte på konferencehøringen, at de næste skridt i Fair Practice Kultur bl.a. involverer branchesamtaler inden for de enkelte kunst- og kulturbrancher, udvikling af redskaber til at omsætte et Fair Practice-kodeks i praksis, testcases og politikudvikling.

I Dansk Kunstnerråd glæder forperson Søren Bang Jensen sig til at fortsætte samarbejdet om Fair Practice Kultur:

”Det vil være et kæmpe fremskridt for hele branchen, hvis vi får et Fair Practice-kodeks efter hollandsk forbillede,” siger han.

”Det er et rigtig godt redskab, fordi det både adresserer, at kunstnerne skal betales ordentligt for deres arbejde, og at gode arbejdsvilkår ikke kun handler om økonomi, men også om at sikre et psykisk og fysisk bæredygtigt arbejdsliv for kunstnere. Samtidig stiller det krav til kulturlivets institutioner og organisationer om transparens i forhold til f.eks. diversitet og ligestilling. På den måde viser Fair Practice-kodekset, at det er nødvendigt at kigge hele vejen rundt, hvis vi skal forbedre vilkårene for at skabe kunst og kultur i Danmark.”

 


Læs den danske Fair Practice-undersøgelse her.

Årets modtager, Mikkel Schou, får overrakt Fair Practice-prisen af Line Tjørnhøj, næstforperson i Dansk Komponistforening og bestyrelsesmedlem i Dansk Kunstnerråd. Foto: Sine Nielsen.

The Fair Practice Code
Bygger på fem kerneværdier:
Bæredygtighed
Diversitet
Transparens
Solidaritet
Tillid

Læs mere her:
fairpracticecode.nl

Konferencen blev afsluttet med uddeling af Fair Practice-prisen 2024. Den gik til Mikkel Schou, guitarist, kurator, ensemble- og festivalleder for hans professionelle og holistiske tilgang til Fair Practice bestilling og opførelse af nye værker. Mere om Fair Practice-prisen 20224 her.

 


Bliv klogere på kunstneres arbejdsvilkår

Kunstneres prekære arbejdsliv i Danmark
Mindre end en tredjedel af kunstnerne i Danmark kan leve af deres kunstneriske virke.
Kilde: Kunstnere i Danmark, Danmarks Statistik 2022-23.

Næsten 60 procent af yngre musikere mistrives eller er ulykkelige i deres arbejdsliv.
Kilde: Undersøgelse fra Musikkens Partnerskab for Bæredygtig Udvikling og University of Westminster 2023.

44 procent af adspurgte kunstnere på tv-, film- og teaterområdet fortæller, at grænseoverskridende adfærd har haft betydning for deres liv og karriere. Kvinder samt seksuelle og etniske minoriteter er i højere grad end gennemsnittet udsatte for dette.
Kilde: Grænseoverskridende adfærd. Undersøgelse fra Aarhus Universitet 2020.

Der er en sammenhæng mellem, hvor usikkert arbejdslivet er, og risikoen for at opleve grænseoverskridende adfærd. Kunstneres arbejdsliv er generelt meget usikkert med mange forskellige indtægtskilder pr. år.
Kilde: Skæve Spotlys, undersøgelse fra Dansk Skuespillerforbund 2023.

Find mere viden om kunstneres arbejdsvilkår i Dansk Kunstnerråds vidensoversigt her.

Tilmed dig vores nyhedsbrev