FAQ – Dataundersøgelse afdækker de professionelle kunstnernes indtjening under covidpandemien

Dansk Kunstnerråd har i et samarbejde med Danmarks Statistik og Rambøll Management Consulting udarbejdet hhv. register- og spørgeskemaundersøgelser af, hvordan de professionelle kunstnere har klaret sig undervejs og i kølvandet på nedlukningen af det danske samfund. Undersøgelsen dækker perioden marts 2020 – september 2021 og ligger klar nu.

Danmarks Statistik – Coronakrisens indvirkning på kunstnernes indtjening

Rambøll – Coronakrisen og kunstnernes indtjening

Du kan også læse FAQ spørgsmålene længere nede på siden

 

Covidpandemien og lockdown betød på mange måder krise for kunsten og kulturen men det har også været en tid, hvor en række kunstorganisationer under paraplyorganisationen Dansk Kunstnerråd satte sig for at stå sammen om at arbejde med kunst og kulturdata for at fremme vilkårene og forholdene for de mange professionelle kunstnere som producerer kunstnerisk indhold i Danmark.

Dansk Kunstnerråd repræsenterer 26 professionelle kunstorganisationer med i alt ca. 15.000 medlemmer. Registeranalysen indeholder data om 9.517 kunstnere fra 26 medlemsorganisationer, mens spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 2.506 kunstnere, som er medlemmer af 24 medlemsorganisationer. Foruden indtjeningsforhold og brugen af kompensation forholder undersøgelserne sig også til mulighederne for at udøve og skabe kunst under covidpandemien.

Professionelle kunst og kulturarbejdere er på mange måde en atypisk gruppe på arbejdsmarkedet. Der har historisk set manglet data om de professionelle kunstneres indtjening og virke. Et faktum, der blev særligt synligt i forbindelse med pandemien og lockdown samt de indledende forhandlinger om kompensation for gruppen. De professionelle kunstnere er en mangfoldig gruppe. Der er kæmpe forskel på kunstnergrupperingen, deres ansættelsesforhold og også store forskelle på tværs af generationer.

Kvantitativt viser data undersøgelserne følgende tendenser vedrørende indtægt og ledighed blandt kunstnerne:

  • Der har været øget ledighed blandt de professionelle kunstnere i 2020-2021. De professionelle kunstnere har i højere grad end for Covid-19 været berørt af ledighed i den målte periode. Særligt kunstnere inden for scenekunst og skuespil og musik har været påvirket af øget ledighed i den målte periode.
  • Kunstnere, der er berørt af ledighed, var det i længere tid. De professionelle kunstnere, der har været berørt af ledighed fra 1. kvartal 2020 til 3. kvartal 2021, oplevede samtidig længere ledighedsperioder end i 2019.
  • Større udsving i indtægtsgrundlaget hos de selvstændige inden for de kunstneriske brancher. De selvstændige inden for de kunstneriske brancher har været påvirket af nedlukningen ved at deres indtjening har ligget lavere end før, men der er også tegn på at de kunstneriske brancher er kommet godt igen efter genåbningerne.
  • Stabile indkomster blandt de lønmodtagere der ikke har været berørt af ledighed. Lønmodtagerne har overordnet set haft stabile indtægter målt med udgangspunkt i både deres gennemsnitlige månedsindkomst og deres medianindkomst. Der er dog forskelle mellem de enkelte grupper af professionelle kunstnere.

Kompensationspakkerne har haft stor betydning for mange professionelle kunstnere. Det gælder på tværs af kunstarterne, at det har været administrativt tidskrævende. Spørgeskemaundersøgelsen blandt professionelle kunstnere fra Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer viser følgende tendenser:

  • Det fremgår af undersøgelsens resultater, at 41 pct. af alle kunstnere har søgt Covid- 19-kompensation eller andre former for Covid-19-støtteordninger, mens 58 pct. af kunstnerne ikke har søgt. Grunde til ikke at søge viser sig særligt at være, at kunstnerne ikke havde brug for det økonomisk, at deres forretning/virksomhed ikke passer klart med kompensationsprocedurernes kategorier eller at kompensation/støtteordningerne har været for snævre i forhold til krav om indtægt.
  • Blandt kunstnerne, der har søgt Covid-19-kompensation eller –støtteordning, fremhæves hyppigste udfordringer, at processen var tidskrævende, at processen var svær at forstå (fx udfyldelse af diverse ansøgningsskemaer) samt at deres forretning/virksomhed ikke passede klart med kompensationsprocedurens kategorier. Hver fjerde kunstner, der har søgt om Covid-19-kompensation eller –støtteordning, havde ingen af ovennævnte oplevelser.
  • Ved kunstnere, der har søgt kompensation/støtte, har lidt over halvdelen af kunstnerne hyppigst fået vejledning ift. at søge kompensation/støtteordning fra tilgængelig Covid- 19-vejledninger/hotlines fra staten, fra revisor, fra en revisor samt fra deres medlemsorganisation.
  • Der er generelt en rimelig tilfredshed med udbyttet af Covid-19-kompensations- og støtteordningerne blandt de kunstnere, der har søgt herom. 60 pct. af kunstnerne angiver at de i høj grad eller i meget høj grad føler, at det var værd at søge kompensation/støtteordning.

For øvrige spørgsmål omkring undersøgelsen kontakt sekretariatschef, Anne-Mette Wehmüller på Dansk Kunstnerråd på dkr@dansk-kunstnerraad.dk og eller kontormobil: 21340000.

 

FAQ på spørgeskemaundersøgelsen

Q: Hvilken metode har undersøgelsen brugt?

A: Rambøll Management Consulting har indsamlet data til undersøgelsen via et spørgeskema fremsendt til besvarelse blandt medlemmer af organisationerne, der indgår i Dansk Kunstnerråd. Spørgeskemaet er modtaget enten via individuelt link fra Rambøll Management Consulting eller tilhørende medlemsorganisation med et fælles link.

Q: Hvem har svaret på undersøgelsen?

A: Der er 24 medlemsorganisationer i Dansk Kunstnerråd[1], som har valgt at tilbyde deres medlemmer at deltage i undersøgelsen. 2.506 kunstnere er endt med at deltage, hvilket svarer til en svarprocent på spørgeskemaet på i alt ca. 15 pct. (ud af de kunstnere, der deltog i undersøgelsen gennem individuelt link, er svarprocenten på 19 pct., mens den for deltagere gennem fælles link er estimeret til 10 pct.).

Der er stort set et lige antal af mænd og kvinder, der har deltaget i undersøgelsen. Kunstnere der opfatter sig som andet eller ikke ønsker at svare er repræsenteret med 1 pct. De fleste respondenter er i alderen 30-69 år (85 pct.).

Omkring halvdelen af kunstnerne definerer sig selv som både udøvende og skabende, mens 14 pct. opfatter dem selv som kun skabende og 25 pct. som kun udøvende.

Størstedelen af kunstnerne (83 pct.) har taget en videregående uddannelse. 75 pct. har gennemført en kunstnerisk uddannelse og 25 pct. er autodidakte/selvlærte. Halvdelen af kunstnerne har taget en kunstnerisk efteruddannelse.

Q: Hvilken indvirkning har Covid-19 haft på kunsternes kunstneriske virke?

A: Undersøgelsen viser, at over halvdelen af alle kunstnerne har praktiseret deres kunstneriske virke mindre eller meget mindre under Covid-19 sammenlignet med før Covid-19.

Der er sket ændringer i, hvorvidt kunstnere har deres kunstneriske virke som fuldtidsjob, deltidsjob eller blot praktiserer det lejlighedsvis. Størstedelen af kunstnerne (67 pct.) har deres kunstneriske virke som fuldtidsjob før Covid-19, mens det falder til blot 34 pct. under Covid-19. Andelen af kunstnere, som praktiserer deres kunstneriske virke lejlighedsvis, er steget med 31 procentpoint fra før til under Covid-19.

Kunstnerne angiver at have arbejdet mindre udadvendt og mere indadvendt under Covid-19, end de gjorde før. Mere præcist angiver 63 pct. af kunstnerne, at deres kunst før Covid-19 mest eller kun var udadvendt, mens under Covid-19 er andelen faldet til kun 23 pct. Før Covid-19 var der under 1 pct. af kunstnerne, der udelukkende praktiserede indadvendt kunst, mens dette tal er steget med ca. 13 procentpoint under Covid-19.

Q: Hvilken indvirkning har Covid-19 haft på kunsternes motivation, kreativitet og mulighed for at praktisere deres kunstneriske virke?

A: Omkring halvdelen af kunstnerne oplever ikke, at deres motivation for at praktisere deres kunstneriske virke har været påvirket af Covid-19. En tredjedel oplever, at deres motivation er blevet påvirket negativt eller meget negativt, mens en femtedel oplever, at deres motivation er blevet påvirket positivt eller meget positivt.

Halvdelen af kunstnerne oplever ikke nogen påvirkning på kreativiteten grundet Covid-19. Ca. en tredjedel af kunstnerne oplever, at deres kreativitet er blevet påvirket positivt eller meget positivt, mens ca. en femtedel oplever, at deres kreativitet er blevet påvirket negativt eller meget negativt.

Endeligt viser undersøgelsen, at over halvdelen af kunstnerne (65 pct.) oplever, at Covid-19 har påvirket deres muligheder for at praktisere deres kunstneriske virke negativt eller meget negativt. Ca. en fjerndel af kunstnerne oplever ikke, at deres muligheder har været påvirket og 8 pct. af kunstnerne oplever positiv påvirkning.

Q: Hvordan har Covid-19 ændret kunstnernes indkomst?

A: Før Covid-19 var de tre største indtægtskilder blandt kunstnerne arbejde i den kunstneriske branche, fonde og legater og arbejde i andre brancher end den kunstneriske. Under Covid-19 er det arbejde i den kunstneriske branche, Covid-19-kompensation og dagpenge og andre beskæftigelsesrettede ydelser, der er kunstnernes tre hyppigst angivne indtægtskilder.

Store dele af kunstnerne under Covid-19 har haft både en generel og en kunstnerisk relateret indkomst, der har været lavere end årene før Covid-19.

Under Covid-19 ses en negativ udvikling i kunstnernes tilfredshed med deres generelle indkomst og det samme for tilfredsheden med den kunstneriske indkomst, hvor tilfredsheden falder med 32 procentpoint for begge indkomsttyper.

Når kunstnerne ser fremad og gør sig tanker om deres fremtidige indtjening er størstedelen (43 pct.) af den opfattelse, at de kommer til at få sammen indkomst i den kunstneriske branche som før Covid-19.

Q: Hvordan har kunstnere suppleret deres indkomst fra andre brancher?

A: Undersøgelsen viser, at 20 pct. af kunstnerne har angivet, at arbejde i andre brancher end den kunstneriske har været en af deres tre største indtægtskilder før Covid-19. Under Covid-19 falder denne andel med 3 procentpoint.

For halvdelen af de kunstnere, der har indkomst i andre brancher under Covid-19, har Covid-19 kun i lav grad eller slet ikke haft betydning for deres valg om at supplere med indkomst i andre brancher. Omvendt har Covid-19 for 27 pct. af kunstnerne i høj grad eller i meget høj grad været årsag hertil. Undervisning (udenfor branchen) er den mest udbredte branche, som kunstnere har suppleret deres indkomst fra under Covid-19, herefter Kultur og fritid (25 pct.) og Sundhed og socialvæsen (21 pct.). For de fleste har indkomsten fra andre brancher under Covid-19 været vedvarende fremfor midlertidigt.

Q: Hvilke overvejelser gør kunstnerne sig om supplering af indkomst, skift af branche og videreuddannelse?

A: Lidt under halvdelen af kunstnerne har overvejet/besluttet at supplere deres indkomst fra andre brancher midlertidigt, mens 34 pct. af kunstnerne har overvejet/besluttet at supplere vedvarende fra andre brancher. Hver fjerde kunstner har overvejet/besluttet under Covid-19 helt at skifte branche midlertidigt, mens hver femte kunstner har overvejet/besluttet et vedvarende skifte. Næsten hver tredje kunstner har overvejet/besluttet at efteruddanne sig inden for den kunstneriske branche, mens ca. hver femte uden for den kunstneriske branche. For halvdelen af kunstnerne skyldes overvejelserne/beslutningerne Covid-19 med det ”chok”, som branchen har oplevet.

Økonomisk ustabilitet i branchen generelt/ringe økonomiske muligheder, manglende anerkendelse og ringe barselsvilkår/pensionsordning er hyppigste udfordringer, som kunstnere angiver, ved at blive i branchen fremadrettet. Kunstnerne er dog overvejende (58 pct.) optimistiske i deres forventninger til deres egen deltagelse i den kunstneriske branche fremover. Ligeledes er ca. halvdelen af kunstnerne optimistiske omkring deres fremtidige indtjening i den kunstneriske branche.

14 pct. af kunstnerne regner med at videreuddanne sig inden for den kunstneriske branche og 10 pct. inden for en anden/andre branche(r) i løbet af de næste tre år.

Sluttelig ses det, at 76 pct. af kunstnerne regner med at blive i den kunstneriske branche, mens fem pct. regner med at forlade den inden for de næste tre år.

Q: Hvordan har kunstnerne anvendt Covid-19-kompensations- og støtteordninger?

A: Det fremgår af undersøgelsens resultater, at 41 pct. af alle kunstnere har søgt Covid-19-kompensation eller andre former for Covid-19-støtteordninger, mens 58 pct. af kunstnerne ikke har søgt. Grunde til ikke at søge viser sig særligt at være, at kunstnerne ikke havde brug for det økonomisk, at deres forretning/virksomhed ikke passer klart med kompensationsprocedurernes kategorier, eller at kompensation/støtteordningerne har været for snævre i forhold til krav om indtægt.

 

Blandt kunstnerne, der har søgt Covid-19-kompensation eller –støtteordninger, fremhæves som hyppigste udfordringer, at processen var tidskrævende, at processen var svær at forstå (fx udfyldelse af diverse ansøgningsskemaer) samt at deres forretning/virksomhed ikke passede klart med kompensationsprocedurens kategorier. Hver fjerde kunstner, der har søgt om Covid-19-kompensation eller –støtteordninger, havde ingen af ovennævnte oplevelser.

Ved kunstnere, der har søgt kompensation/støtte, har lidt over halvdelen af kunstnerne hyppigst fået vejledning ift. at søge kompensation/støtteordninger fra tilgængelig Covid-19-vejledninger/-hotlines fra staten, fra revisor samt fra deres medlemsorganisation.

Der er generelt en rimelig tilfredshed med udbyttet af Covid-19-kompensations- og støtteordningerne blandt de kunstnere, der har søgt herom. 60 pct. af kunstnerne angiver, at de i høj grad eller i meget høj grad føler, at det var værd at søge kompensation/støtteordninger.

[1] Medlemsorganisationen, Dansehallerne, samarbejder også med Dansk Kunstnerråd om undersøgelsen, men er dog ikke medlem af Dansk Kunstnerråd

Tilmed dig vores nyhedsbrev