Dansk Kunstnerråd arbejder løbende med at oplyse, forbedre og dele viden om kunstnernes forhold i Danmark. Vores kunstorganisationer har arbejdet ihærdigt for at sikre kompensationspakker til kunstnerne under covid. Der er lavet et stort arbejde. Men der er stadig arbejde der skal gøres/fokuseres mm. Nedenfor har vi samlet fem forslag til, hvad der burde have politikernes særlige fokus lige nu:
1. Konkret forventningsafstemning af ansøgerne i forhold til at sandsynliggøre tabt indtægt når man søger den midlertidig kunststøtteordning. Da der nu er gået mere end et halvt år med Covid-19, er der mange der ikke kan vedhæfte de kontrakter, aftaler og andre skriftlige dokumenter som der efterspørges som bevis på tabte projekter.
2. Referenceperioden: Det er problematisk, at det fortsat ikke er muligt at ansøge om kompensation på baggrund af en udvidet referenceperiode, men kun ud fra dokumenterede tab – det vil sige aflysninger. Vi ser gerne, at kompensation enten udbetales med udgangspunkt i konkrete aflysninger eller på baggrund af en referenceperiode.
3. Aktivitetspuljen og mindskning af bureaukrati: Vi ser gerne ekstra fokus på at kunne rumme kunstnerne selv i stil med sommerpuljen. Mange er driftige og klar på at udvikle nye formater.
4. Forenkling af pakkerne og bureaukratiet omkring dem: Den ene pakke arbejder mod den anden, og at vi slider medarbejdere op i forsøget på at finde ud af, hvordan de fungerer, inden de udløber, og der kommer nye med nye retningslinjer.
5. Webinarer om ansøgningskrav /guidance: Vi ser gerne en række seminarer, som guider kunstnerne i ansøgningsprocessen samt også webinarer henvendt til fagmedarbejdere i organisationerne.
6. Genstartspakken: Et godt initiativ. Vi vil gerne tale efteruddannelse, kompetenceløft, nye formater og reformer på det kunstneriske arbejdsmarked og byder gerne ind i en eventuel arbejdsgruppe. Det kunstneriske erhverv er virkeligt hårdt ramt af usikkerhed ved at arrangere – også år frem.
7. Arbejdslegater: 25 mio. til arbejdslegater er der afsat. Vi ser gerne arbejdslegater da de går direkte til kunstnerne og kommer direkte ud at arbejde.
8. Leverandørpakke til private arrangementer: Ordning bundet op på både CPR og ikke CVR-krav. Det er et godt tiltag da det imødekommer kunstnernes kludetæppeøkonomi/forskellige indtægtsmåder.
Om Dansk Kunstnerråd:
Dansk Kunstnerråd er en tværfaglig organisation for professionelle kunstneres organisationer i Danmark, med henblik på samarbejde på det kunst- og kulturpolitiske område. I alt har Dansk Kunstnerråd 23 medlemsorganisationer med ca. 18.000 medlemmer.
Se også: Dansk Kunstnerråds bestyrelse...