Regeringen har fredag d. 30. august 2024 fremsat forslag til finanslov for 2025.
Forslaget prioriterer bl.a. istandsættelse af fortidsminder over hele landet, Team Danmarks arbejde frem mod OL i 2028 samt indsatser med gadeidræt og idræt for psykisk sårbare personer.
Andre prioriteringer i finanslovsforslaget er:
- indsatser for at få flere i teatret
- støtte til den nye fælles innovationsenhed for klassisk musik for de fem landsdelsorkestre, Klassisk Lab Danmark
- det nye kunstprojekt Art Barns på Lolland-Falster
- kunstakademierne i Aarhus og Odense
Endelig skaber finanslovsudspillet tryghed om en række bevillinger, der stod til at udløbe, især for musikken. Regeringen vil blandt andet sikre, at netværks- og genrespillestedsordningen, ordningen for nye formater til livescenen og skolekoncert-projektet Levende Musik i Skolen fortsætter, og at der stadig er tilskud til Copenhagen Phil og Danmarks Underholdningsorkester.
Se Kulturministeriets nyhed om finanslovsforslag 2025 her…
Se overblik over Finanslov 2025 på kulturens område her…
Se hele forslag til finanslov 2025 her: Finanslovforslag for 2025 – fuld version (39.942 KB)