Alt for mange musikere mistrives i arbejdslivet, viser en ny stor forskningsundersøgelse om dansk musikliv, igangsat af Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling.
Undersøgelsen, ‘When Music Speaks’ blev præsenteret på partnerskabets branchedag, der fandt sted den 22. april på Rytmisk Musikkonservatorium i København.
Musikeres arbejdsliv var i fokus på branchedagen. Foto: DKR.
Aktører fra hele musiklivet deltog, ligesom flere af Dansk Kunstnerråds organisationer var repræsenteret, herunder Dansk Artist Forbund (DAF), Dansk Musiker Forbund (DMF) og Dansk Komponistforening (DKF).
Sara Indrio, forperson i Dansk Artistforbund og medlem af styregruppen i Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Foto: Isak Hoffmeyer.
”På branchedagen fik vi et stærkt signal om, at der er stor vilje til samarbejde på tværs af musiklivets organisationer, virksomheder og andre aktører,” siger Sara Indrio, medlem af styregruppen for Musiklivets Partnerskab og forperson for Dansk Artist Forbund.
”Når vi har et fælles vidensgrundlag at arbejde ud fra, er det nemmere at lægge særinteresser til side, kigge på vores specialer og skabe de nødvendige forandringer sammen,” siger hun.
Mistrivsel blandt musikere
Rapporten ’When Music Speaks’ er udarbejdet af forskerne George Musgrave og Sally Anne Gross fra University of Westminster og bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1.800 skabende og udøvende musikere herhjemme.
Den viser, at danske musikere oplever en markant lavere grad af trivsel sammenlignet med den generelle befolkning. Særligt kvinder og yngre kunstnere i musikkens mistrives, fremgår det.
Forskerne har desuden gennemgået eksisterende og anvendte indsatser i musiklivet, og gennemført en analyse af ønsker og behov blandt musikerne.
På den baggrund opstiller forskerne en række anbefalinger om fælles initiativer på tværs af musikbranchen, der kan styrke musikeres mentale sundhed. Anbefalingerne handler om samarbejde, fællesskaber og uddannelse:
F.eks. skal samarbejde på tværs af musikbranchen gøre det nemmere for musikere, der kæmper med mistrivsel i arbejdslivet, at finde frem til den rette hjælp og få støtte hos ligesindede. Og så skal musikuddanelserne blive bedre til at forberede deres studerende på livet som professionel musiker.
Henrik Sveidahl, rektor for Rytmisk Musikkonservatorium og medlem af styregruppen i Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Foto: RMK.
Brug for stærke fællesskaber
Det billede, rapporten tegner, genkender Henrik Sveidahl, rektor for Rytmisk Musikkonservatorium og medlem af Musiklivets Partnerskabs styregruppe.
”Undersøgelsen dokumenterer, at alt for mange aktører i musikbranchen er ensomme, og at denne følelse af at stå alene er meget usund. Som rektor for et musikkonservatorium, som huser mange unge kunstnere, kan jeg genkende billedet – desværre,” siger han.
“Undersøgelsen er en vigtig påmindelse om, at der er brug for stærkere fællesskaber og at vi, som har ansvar for at organisere musiklivet, skal tage det på os at skabe disse rammer, så kunstnerne kan føle, at de er en del af noget og ikke kun har sig selv,” siger Henrik Sveidahl.
Alle musikkens aktører skal engageres
Også Sara Indrio tager forskernes anbefalinger med sig tilbage til sin egen organisation, Dansk Artist Forbund, fortæller hun:
”Forskningsundersøgelsen viser bl.a., at mange musikere synes, det er for kompliceret at finde frem til hjælp og støtte i arbejdslivet, og at mange gerne vil indgå i faglige fællesskaber. Det er viden, vi kan bruge ude i organisationerne. Hvad kan vi gøre, for at vores fællesskaber bliver relevante for så mange som muligt?”
”Forskerne peger desuden på, at særligt kvinder og unge i musiklivet kæmper med mistrivsel. Det er grupper, vi har et særligt ansvar for at blive bedre til at nå. Nu er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi også engagerer alle de mange aktører, som endnu ikke er kommet med i den bæredygtige omstilling og i Partnerskabet,” siger Sara Indrio.
Kunstneres trivsel på dagsordenen
Mistrivsel i arbejdslivet er ikke kun et problem for musikere. Kunstnere på tværs af kunstområder har behov for stærke faglige fællesskaber, hvor de sammen med ligesindede kan få hjælp og støtte til at udvikle deres arbejdsliv.
Det viser erfaringerne fra Projekt GRO, som Dansk Kunstnerråd samarbejder med Aron – Center for Bæredygtigt Arbejdsliv om.
Her har kunstnere og forskere udviklet et dialogværktøj, som i dag bruges af kunstnere på tværs af kunstområder i en lang række GRO Netværksgrupper i Kunstnerrådets medlemsorganisationer.
Dansk Kunstnerråds sekretariatschef Anne-Mette Wehmüller ser frem til at dykke ned i forskningsresultaterne fra ’When Music Speaks’ og glæder sig over, at Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling har skabt ny viden om arbejdslivet i musikbranchen:
”Det er stærkt med viden og samarbejde på tværs af både fagforeninger og genreorganisationer i musiklivet. Vi vil vægte denne dagsorden i relation til vores fortsatte data-arbejde omkring kunstnervilkår, fordi det er et emne, som optager hele branchen og alle kunstfelter,” siger hun.
Læs rapporten: Når musikken taler
Undersøgelsen ’When Music Speaks’ er udarbejdet af forskerne Dr. George Musgrave og Dr. Sally Anne Gross fra University of Westminster. Find forskningsundersøgelsens fire delrapporter (på engelsk) og sammendrag (på dansk) her.Fælles front i musiklivet
Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling er startet i 2022 på initiativ af en gruppe virksomheder og organisationer fra det danske musikliv, der ønsker at styrke det ledelsesmæssige samarbejde på tværs af branchens professionelle aktører.
Læs mere på partnerskabets webside her.Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling er støttet af Vellivforeningen.