Nu bliver det anerkendt fra øverste politiske hold, i hvor høj grad kunst og kultur skaber værdi. Både i form af stærke fællesskaber, demokrati og livskvalitet – og som værdifulde erhverv, der bidrager væsentligt til samfundsøkonomien og skaber vækst.
Det sker i den nye kulturpolitiske redegørelse, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og Kulturministeriet har offentliggjort i dag. I redegørelsen kan man bl.a. læse, at kulturerhvervene har en produktion på 109 milliarder kroner og beskæftiger knap 160.000 personer. Til sammenligning har erhvervene landbrug, skovbrug og fødevarer en primær produktion på 87 milliarder kroner.
Og selvom kunstens og kulturens værdi ikke kun skal gøres op i kroner og ører, er redegørelsens mange tal, statistikker og økonomiske analyser et nyt og vigtigt skridt i retning mod en mere ambitiøs kulturpolitik. Det mener Nis Rømer, forperson i Dansk Kunstnerråd:
”Redegørelsen er ambitiøs i sit scope, og tager fat i mange af kulturens vigtigste og mest presserende politiske emner. Den flugter godt med de ting, vi vægter som samlende stemme for kunstnerne. Jeg er særlig glad for at se Kulturministeriets afdækning af, hvor store kulturerhvervene er, og hvor meget de bidrager med til hele samfundets økonomi og udvikling. Det er vigtigt og nyt, at vi får disse samlede tal fra Kulturministeriet,” siger han og tilføjer, at Dansk Kunstnerråd i den kommende tid offentliggør ny viden, som kan gøre både politikere og den brede offentlighed klogere på de mange måder, kunstnere bidrager på.
Det sker med dataprojektet Kunstnere i Tal, som Dansk Kunstnerråd står bag sammen med Danmarks Statistik. De første resultater forventes publiceret i efteråret, og vil for første gang give et samlet, detaljeret indblik i de vilkår, kunstnere arbejder under.
Kunstneres arbejdsvilkår skal i fokus
Selvom Dansk Kunstnerråd overordnet er glad for ministerens kulturpolitiske redegørelse, savner rådet dog fokus på kunstneres og kulturarbejderes arbejdsvilkår og økonomiske forhold.
”Redegørelsen nævner, at bl.a. billedkunstnere og musikere de senere år har diskuteret problemer med dårlige økonomiske vilkår og manglende ligestilling. Men vi har brug for tydelig politisk vilje til at skabe bæredygtige arbejdsliv og bedre arbejdsvilkår for kunstnere og kulturarbejdere,” siger Nis Rømer.
Han glæder sig derfor til at deltage i de kulturpolitiske partnerskaber og dialoger, som kulturministeren har annonceret, at han vil invitere kunst- og kulturlivet med ind i efter sommerferien.
”Vi glæder os til at bringe vores viden og ekspertise i spil, også i den videre proces,” siger Nis Rømer.
Baggrund: Kulturpolitisk redegørelse 2023
Udover den økonomiske kortlægning og en lang række branchespecifikke nedslagspunkter beskriver den kulturpolitiske redegørelse danskernes kulturforbrug. Bl.a. de geografiske og sociale udfordringer, der knytter sig til, at næsten 30 procent af den danske befolkning aldrig eller sjældent tager del i kulturlivets tilbud.Redegørelsen beskriver også idéen om et Kulturpas rettet mod de 45.000 unge, som lige nu står udenfor job og uddannelse. Forslag om Kulturpas er skrevet ind som en del af regeringsgrundlaget fra december 2022.
Den kulturpolitiske redegørelse skal drøftes i Folketingssalen 23. maj. Efter sommerferien vil kulturministeren på baggrund af redegørelsen invitere kunst- og kulturlivets organisationer til dialog om ny kulturpolitik.
Læs hele den kulturpolitiske redegørelse her.
Redegørelsen bygger bl.a. på data fra Danmarks Statistik og over 50 forskellige organisationers indspark. Dansk Kunstnerråd har bidraget til den kulturpolitiske redegørelse med Kunstnernes kulturpolitik.