Debatindlæg bragt i Politiken den 23. januar 2025.
Af Søren Bang Jensen, skuespiller og forperson for Dansk Kunstnerråd.
DEN 20. JANUAR blev Trump indsat som præsident i USA. Den foreløbige kulmination på en skræmmende tendens i vestlige demokratier, hvor højrepopulistiske partier med åbenlyse autoritære tendenser vinder frem ved frie, demokratiske valg. Til stede ved indsættelsen var nogle af de rigeste og mest indflydelsesrige mænd i verden: Elon Musk og Mark Zuckerberg. Deres placering ved indsættelsen tæt på Trump og blandt de allermest prominente politiske notabiliteter varsler en ny alliance mellem den nationalkonservative politiske elite og en ny SoMe-elite, der ud over deres store økonomiske magt også kontrollerer vor tids vigtigste kommunikationsplatforme. Det er ikke nyt, at velhavende mænd søger politisk indflydelse. Men det er nyt, at det sker så åbenlyst og utilsløret.
Elon Musk blander sig nu i europæisk politik og støtter de højrepopulistiske partier UK Independence Party (Ukip) i England og Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland. Samtidig med at han advokerer for ytringsfrihed, spreder han åbenlyse konspirationsteorier og grov misinformation på sit sociale medie, X.
Mark Zuckerberg, der tidligere var fortaler for moderering af indhold på sociale medier, har været forbi Mar-a-Lago og er nu vendt 180 grader. Moderering af indhold vil blive fjernet på Metas platforme og de algoritmer, der skal begrænse spredning af hatespeech og opfordringer til vold, vil blive udvandet.
Roald Als: Musk og Trump. Politiken 23. januar 2025.
DET ER EN HISTORISK udfordring, europæiske demokratier står overfor, og det er ikke underligt, at både danske og europæiske politikere famler lidt i øjeblikket: Kan man, og skal man, forsøge at regulere spredning af politisk indblanding fra USA, på de kommunikationsplatforme, der er ejet af de samme mennesker, der forsøger at påvirke europæiske vælgere?
På et punkt har danske politikere allerede draget konsekvensen: Vi har erkendt, at Europas sikkerhed ikke længere kan garanteres af USA, hvorfor vi i Europa er nødt til at opruste militært. I Danmark er det foreløbige mål, at forsvarsbudgettet skal stige til omkring 2 procent af bnp – og at dømme efter Mette Frederiksens udtalelser, kan vi nok forvente en endnu større stigning.
Men det er helt åbenlyst, at vi også bør opruste demokratisk. Vi har gjort det før: Under den kolde krig var demokrati som grundlag for de vesteuropæiske nationalstater udfordret af det kommunistiske, autoritære alternativ i øst. I 1961 blev Kulturministeriet oprettet, ikke mindst fordi man i Socialdemokratiet var overbevist om, at man måtte ruste danskerne til at stå imod det ideologiske pres fra øst ved at investere i dansk kunst og kultur.
Kunst og kultur er hjørnesten i demokratiet. At kunst og kultur bl.a. skaber fælles identitet og styrker de demokratiske værdier, er ikke bare noget, vi kunstnere fortæller hinanden i skåltaler ved festlige lejligheder. Det er noget, vi ved:
EU-Kommissionen har i en undersøgelse fra 2023 samlet 74 europæiske studier af sammenhængen mellem kunst og demokrati. I rapporten ’Culture and Democracy: The Evidence’ konkluderes det, at deltagelse i kulturelle aktiviteter styrker demokratiet og den sociale samhørighed på mange forskellige måder. Det påvises bl.a., hvordan mennesker, der deltager i kulturelle aktiviteter, udvikler sociale holdninger, der er forbundet med medborgerlige og demokratiske værdier som fællesskabsfølelse, tillid og empati for mennesker med forskellig baggrund. Ikke blot passiv og aktiv, men især aktiv kulturel deltagelse øger sandsynligheden for, at man stemmer – og styrker samtidig personlige sociale færdigheder, der er afgørende for aktivt medborgerskab.
Sammenhængen er kompleks: Man bliver ikke automatisk et ’bedre’ menneske af kunstneriske aktiviteter. Men undersøgelsen viser, at sandsynligheden for, at borgere deltager i frivilligt arbejde, stemmer ved valg og har tillid til deres lokale medborgere, øges ved deltagelse i de kreative, sociale fællesskaber, der kendetegner kunst og kultur.
I DE SENESTE ÅR har vi i Danmark haft et øget politisk fokus på kulturens bidrag til dansk økonomi og beskæftigelse. Og kulturminister Jakob Engell-Schmidt (M) fortjener ros for den første kulturpolitiske redegørelse i mere end 20 år, der netop sætter tal på kulturens økonomi. De sidst opdaterede tal fra Danmarks Statistik viser, at de kulturelle erhverv i 2022 beskæftigede 150.000 personer og producerede for 158 milliarder kroner, hvilket svarer til 3 procent af det danske bnp.
Men kunstens værdi kan ikke gøres endeligt op i kroner og øre. Det væsentligste argument for øgede investeringer i dansk kunst og kultur er ikke økonomisk, men demokratisk: ved at styrke mulighederne for at skabe, opleve og deltage i kunst og kultur i hele landet styrkes demokratiet.
Derfor bør danske politikere sætte gang i en regulær kulturel oprustning som en del af modsvaret til tidens stærke autoritære kræfter.