I et omskifteligt marked præget af globale medieaktører bliver det endnu vigtigere at værne om både kunstnerisk frihed og kulturel autonomi for små lande som Danmark.
Rasmus Kloster Bro. Foto: Danske Filmstruktører.
Det mener Rasmus Kloster Bro, forperson for Danske Filminstruktører, der er en af Dansk Kunstnerråds 26 medlemsorganisationer.
”Kunstnerrådet er et vigtigt, fælles forum for os, fordi vi står stærkest, når hele kunstnerstanden står sammen. For os handler det især om at styrke politisk fokus på kunstneres ytringsfrihed og på kulturel autonomi. Det er centralt for filmbranchen, at der er gode økonomiske rammer for dansk produceret kunst og kultur, så vi ikke alene overlades til stærke kommercielle interesser,” siger han.
”Hvis vi også fremover vil kunne fortælle vores egne historier og skabe kunstnerisk stærke danske film, er der brug for ambitiøse offentlige investeringer og stor risikovillighed. Ellers kan dansk film ikke klare sig i et kompetetivt globalt marked. Det kræver, at politikerne vil være med til at skabe gode rammevilkår. Her er Dansk Kunstnerråd en nødvendig, fælles stemme, som taler kunstens sag på tværs af kunstarterne,” siger han.
Data styrker politisk arbejde
At det er vigtigt for kunstnerne at have en fælles platform, blev især tydeligt under Coronatiden, mener Rasmus Kloster Bro. Her indsamlede Dansk Kunstnerråd i samarbejde med Danmarks Statistik data fra alle medlemsorganisationerne om kunstneres økonomi og arbejdsvilkår. Og arbejdet med data fortsætter i Dansk Kunstnerråds nye projekt Kunstnere i Tal. Det ser Danske Filminstruktører frem imod:
”Vi har brug for kunstnerrådets samlende og koordinerende rolle i kulturlivet, så vi sammen kan skabe forståelse for kunstneres prekære arbejdsvilkår. Men også for at kunne vise den samfundsværdi, kunsten og kulturen bidrager med generelt. Den værdi kan være svær at gøre konkret. Men jeg tror, at det data-arbejde, der nu er sat i gang, kan styrke vores dialog med politikerne og gøre værdien af kunstneres arbejde mere håndgribelig,” siger han.
Ambassadører fra Stregen i sandet – et initiativ mod grænseoverskridende adfærd lanceret i 2022 af Danske Filminstruktører og 12 andre organisationer i film-, tv- og scenekunstbranchen. Læs mere her.
Fokus på mangfoldighed og arbejdsmiljø
Danske Filminstruktører arbejder også selv med data og analyse, bl.a. når det gælder repræsentation og psykisk arbejdsmiljø i filmbranchen. De senere år har foreningen, både selvstændigt og i samarbejde med andre, lanceret flere tiltag, der skal styrke mangfoldighed og forbedre arbejdsmiljøet i dansk film.
”Kvinder og minoriteter er underrepræsenterede både bag kameraet, på lærredet og blandt beslutningstagere i filmbranchen. Vi har heller ikke mangfoldighed nok i vores egen forening. Derfor har vi i bestyrelsen og sekretariatet i Danske Filminstruktører bl.a. udarbejdet et princippapir, der sikrer, at vi hele tiden arbejder for at skabe bedre repræsentation af alle samfundsgrupper i alt det, vi laver,” siger han.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø i filmbranchen presser især kvinder og minoriteter, fortæller Rasmus Kloster Bro. Det handler om diskrimination, chikane, uønsket seksuel opmærksomhed, vold og magtmisbrug, som bl.a. er dokumenteret i en rapport, udgivet af Danske Filminstruktører og flere brancheorganisationer i 2020.
”Derfor har vi etableret et udviklingsarbejde på tværs af branchen, der skal ruste os bedre til at imødegå og forhindre grænseoverskridende adfærd. Det er et vigtigt arbejde ikke kun for os i filmbranchen, men for hele kunst- og kulturområdet,” siger Rasmus Kloster Bro.
Danske Filminstruktører (DF)
Foreningen er stiftet i 1956 og er en interesseorganisation, som forhandler kontrakter, rettigheder og vilkår for ca. 600 instruktører af spillefilm, tv-produktioner, dokumentarfilm, kort- og novellefilm, animation samt spil.DF er medlem af Dansk Kunstnerråd og af flere internationale organisationer og havde i mange år hovedsageligt filmpolitiske funktioner, med sæde i Statens Filmcentrals og Filminstituttets bestyrelser. I 1970’erne og 1980’erne begyndte DF også at indgå overenskomster på medlemmernes vegne.
I 1990 besluttede en generalforsamling, at Danske Filminstruktører skulle udvikles til også at være en egentlig fagforening og kæmpe mere aktivt for at forbedre vilkårene for instruktørerne og deres rettigheder. Kampen for forbedrede vilkår blev i starten af 1990’erne også udvidet til at omfatte medlemmernes manuskriptvilkår.
Foreningen har siden da opnået stor ekspertise i kampen for rettigheder og har markeret sig på mange områder indenfor det kulturpolitiske. De senere år har Danske Filminstruktører f.eks. arbejdet fokuseret med mangfoldighed og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mere her: www.filmdir.dk/da/vores-indsatser