Kunst og Kultur i flg. danskerne. Valgmøde 12. marts på Arbejdsmuseet i København!

 

Kunst og Kultur i flg. Danskerne. Valgmøde d. 12. marts 2019 på Arbejdsmuseet i København!

Den 12. marts 2019 inviterer Dansk Kunstnerråd som er paraplyorganisation for 24 professionelle kunstorganisationer til kunst og kulturpolitisk valgmøde. Valgmødet sker som optakt til det kommende folketingsvalg, som senest skal være afholdt 17. juni 2019. Debatten vil blive modereret af Ane Cortzen.

Valgmødet tager udgangspunkt i en helt ny analyse, som Mandag Morgen har lavet i et samarbejde med Altinget Kulturpolitiske Tænketank. Denne analyse viser bl.a. at kunst og kultur betyder meget for danskerne og udfordrer nogle af de traditionelle tanker om det kunst- og kulturpolitiske felt.

Vælgermødet er et samarbejde Arbejdermuséet og finder sted i Arbejdermuséets store festsal. Tom Jensen fra Berlingske, Trine Bille fra CBS og Christian Have fra Have Kommunikation vil være i dialog omkring konklusionerne fra den seenste vælgerundersøgelse. Søs Marie Serup mfl. kommenterer desuden politisk. Foruden en række politikere er vigtige aktører indenfor det kunst- og kulturpolitiske felt inviteret.

Jørgen Thorup, formand i Dansk Kunstnerråd uddyber

Vi ønsker at holde politikerne fast på, at nok er nok i forhold til besparelserne på kunst- og kulturområdet – og det kreative erhverv har et kæmpe samfundsmæssigt og økonomisk potentiale. Derudover vil vi gerne have flere politikere til at italesætte alt det, som kunst og kultur kan i undervisningen, i bymiljøerne, når kulturer mødes. Som det også fremgår af denne undersøgelse er danskerne – de danske vælgere opmærksomme på dette. ”

For baggrund og info om valgmødet kontakt sekretariatschef, Anne-Mette Wehmüller på 21 34 00 00.  dkr@danskkunstnerraad.dk

www.danskkunstnerraad.dk

 

Tilmed dig vores nyhedsbrev