GRO Netværk skaber rum for vigtige samtaler om bæredygtige arbejdsliv for kunstnere

januar 23, 2025

Rigtig mange kunstnere og kulturarbejdere er freelancere med korte og usikre ansættelsesvilkår. Det gør det svært at bygge tætte relationer til ligesindede, og mange står alene med deres problemer. Men der er hjælp at hente.

Af: Thomas Knuth-Winterfeldt, procesleder og skuespiller.

Hvad er en god arbejdsplads? Stiller du det spørgsmål, vil de fleste, ud over løn og arbejdsvilkår, nok nævne gode kollegaer. Som freelancearbejder i kunst og kulturbranchen er der langt fra garanti for nogle af delene.

Der er masser af passion og kærlighed til faget og kunsten, men på det prekære arbejdsmarked består arbejdslivet tit af korte periodiske ansættelser. Ofte uden pensionsordning, feriepenge og af og til også under mindstelønsgrænsen.

Af og til arbejder vi skuespillere gratis for bare at få en lille fod inden for arbejdsmarkedet. Kollegiale relationer kan være svære at bygge op grundet de korte ansættelser, og sparring om eventuelle frustrationer, er derfor ofte ikke til stede.

Når vi er imellem ansættelser, er vi meget alene, og følelsen af at stå udenfor kan føles markant. Når vi står på sidelinjen, er vi usynlige og i konstant kamp for at komme på banen igen og blive set.

Det er benhårdt arbejde – faktisk så hårdt, at jeg blev indlagt med det, de formodede var en blodprop i hjertet, men som viste sig at være stress.

Min historie
Da jeg blev færdig på Statens Teaterskole i 2005, var den første, jeg mødte ikke en teaterdirektør eller caster. Det var en konsulent på Københavns Jobcenter. Han spurgte mig, hvorfor jeg ikke søgte arbejde som salgsassistent, når jeg nu havde arbejdet på DK-Benzin tilbage i 1996.

Det var et stort chok. Flere af mine klassekammerater havde fået arbejde på et teater, og ingen havde forberedt mig på, at verden kunne se sådan ud. Min selvtillid led et knæk, og de kommende år blev det værre.

Jeg havde arbejde i perioder, men var – ligesom mange andre – ledig i kortere og længere perioder.

Mine bekymringer om fremtiden gemte jeg væk. Både for mig selv og for kollegaer. Jeg ville jo helst fremstå som en succes. Det var jeg også, når jeg var i arbejde. Men når ansættelsen var slut efter et par måneder, stod jeg der igen.

Jeg blev usikker på, om jeg kunne tillade mig at stifte familie, når jeg i perioder var på dagpenge og gik fra den ene, lavtlønnede korte ansættelse til den anden. I sidste ende førte det til stress og indlæggelse.

Hvor går vi hen?
Hvor går vi hen i vores usikre perioder, hvor vi arbejder allermest for at blive set? En af løsningerne kan være at etablere netværk for ligesindede.

Igennem det seneste år har jeg faciliteret to vækstgrupper i at opnå et bæredygtigt arbejdsliv – såkaldte GRO Netværk. Det er et fællesskab, hvor kunstnere og kulturarbejdere arbejder med deres arbejdsliv. I gruppen har vi taget udgangspunkt i det tilhørende dialogværktøj GRO, udviklet af Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv i tæt samarbejde med kunstnere og eksperter. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

Dansk Kunstnerråd og Projekt GRO
Fem af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer er del af Projekt GRO: Billedkunstnernes Forbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Uafhængige Scenekunstnere.

Projekt GRO sætter fokus på at identificere, hvad kunst- og kulturarbejdernes største udfordringer er, når det gælder bæredygtigt arbejdsliv. I samarbejde med kunstnere og kulturarbejdere har projektet udviklet GRO dialogværktøjet, der kan bruges i GRO Netværksgrupper til at skabe nye praksisser i arbejdslivet.

Målet er, at samtaler, refleksioner og løsninger i gruppen fremmer den enkeltes mulighed for at få et bæredygtigt arbejdsliv trods vilkårene og rammerne i branchen.

Sådan fungerer et GRO Netværk
Et GRO Netværk er et fællesskab på max 6 til 8 deltagere, der i en periode på 6 måneder mødes 8 gange i et fortroligt rum for at have dialoger om deres bæredygtige arbejdsliv.

Dialogen er under disse 8 møder faciliteret af en procesleder. Udover at facilitere samtalerne introducerer vedkommende også det værktøj, der arbejdes med, fungerer som vært og skaber hyggelige og trygge rammer. Derudover sørger facilitatoren for at indkalde til møder og sende opfølgende mails ud med slides og opfølgning på processen generelt.

Målet er, at gøre gruppen klar til at fortsætte arbejdet i netværket, når forløbet er slut. I netværket er der nogle klare rammer, der bliver ridset op på det første møde:

1: Tavshedspligt
2: Man deler med hinanden
3: Man stiller nysgerrige spørgsmål
4: Alle byder lige meget ind

Disse regler gør sig gældende for en sund dialog, og det er proceslederens ansvar, at de bliver overholdt. Nogle emner kan dog have så stor en tyngde, at facilitatoren beslutter at bruge længere tid på dem eller den, der bringer emnet på banen.

Den fornemeste opgave for proceslederen er at skabe et rum med så stor psykologisk tryghed, at deltagerne vælger at åbne op for den ærlige og rene dialog, der gør, at de hver især kan udvikle sig i deres eget tempo.

I GRO Netværket er det proceslederens opgave at sætte gang i meningsfulde dialoger blandt deltagerne. Til at åbne op for disse samtaler har proceslederen et redskab med sig; en arbejdslivsprisme med otte forskellige kategorier med tilhørende dialogkort.

Proceslederen formidler en-to kategorier på hvert møde. Kategorierne i Arbejdslivsprismen® kommer vidt omkring, men formålet er det samme: At undersøge de emner, der har betydning for, om vi oplever at have et bæredygtigt arbejdsliv.

Arbejdslivsprismen fungerer som et landkort, der skaber overblik over vores arbejdsliv og liv i det hele taget. Bæredygtigheden opnås ved at finde balancen imellem de forskellige kategorier. Derfor er ambitionen, at man i netværket genbesøger prismen fra tid til anden, når man oplever en ubalance. I forløbet er det ambitionen, at man tilstræber at komme hele prismen rundt. Det er dog ikke et succeskriterie.

Det første GRO Netværk blev startet op i første halvår af 2023 og kører stadig.
Den bæredygtige tanke og målsætning er nemlig, at netværket efter endt forløb har mod på at fortsætte møderne og arbejdet på egen hånd.

GRO Netværk-deltager:

Som freelancer kan man være underligt rodløs. Den faste gruppe af mennesker, kolleger og chefer, som mange andre møder på deres arbejdsplads hver dag, findes kun sjældent for os. Man har kolleger i korte intense forløb, men derefter mødes man måske aldrig igen. En vækstgruppe giver mulighed for at have et kontinuerligt fast holdepunkt igennem alle dele af et turbulent arbejdsliv. At mødes med nogen, som har samme form for ujævne arbejdsflow og sammen lede efter en sund måde at være i det på, er guld værd.

GRO Netværk-deltager:

Arons værktøj giver en form, så det ikke bare er en kaffeklub, men et møde, hvor vi kan tage fat i konkrete problematikker og tale om, hvordan vi kan gøre vores liv og arbejdsliv mere bæredygtigt. Jeg har selv mærket, at jeg i højere grad har turdet stille krav den anden vej også. Altså til rammerne for mit arbejde. For mig, og jeg tror for mange, er det noget der kan være svært, når der indimellem er så langt mellem jobs. Man vil helst gøre god reklame for sig selv, ikke være besværlig, være den der er med på det hele og gerne arbejder udover det forventede, men det er jo ikke bæredygtigt i længden. Her har vores samtaler virkelig gjort en forskel.