Kunsten binder os sammen. Kunst og kultur er en vigtig del af, hvem vi er, og hvad vi taler om over middagsbordet. Derfor, kære politikere: Arbejd for et levende og mangfoldigt kunst og kulturliv – ikke kun i valgkampen, også mellem valgene!
Sådan lyder budskabet i Dansk Kunstnerråds valgannonce, der er bragt i dagbladet Politiken søndag d. 9. oktober 2022.
Bag annoncen står Dansk Kunstnerråds 24 medlemsorganisationer plus yderligere tre kunst- og kulturorganisationer. Alle står sammen om opfordringen til politikerne om at prioritere kunsten og kulturen både nu og efter valget 1. november.
Tag med til borgermøde om kunst- og kulturpolitik
Dansk Kunstnerråd sætter kunst- og kulturpolitikken på dagsordenen på et stort borgermøde d. 18. november på Københavns Museum.
Det sker under overskriften Kunsten og kulturen binder os sammen.
Deltagelse i borgermødet er gratis, men tilmelding nødvendig på dkr@dansk-kunstnerraad.dk
Tilmeld dig borgermødet allerede i dag – billetterne afsættes efter princippet om først til mølle!
Om Dansk Kunstnerråd
Læs om Dansk Kunstnerråds politik og visioner og om den nye bestyrelses fokus på organisationsudvikling og vidensdeling
Se alle Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer