Bliv klogere på, hvordan databaseret viden kan bruges til politisk interessevaretagelse, når Dansk Kunstnerråd samler kunst- og kulturbranchen til seminar om det store dataprojekt Kunstnere i Tal.
Det sker i Kødbyen den 7. september 2023, hvor aktører fra både organisationsverdenen, erhvervslivet og kulturbranchen vil dele deres erfaringer med at bruge data i det politiske arbejde, og give eksempler på best practice i feltet.
Dataprojektet Kunstnere i Tal er et samarbejde mellem Dansk Kunstnerråd og Danmarks Statistik, og giver for første gang et samlet indblik i kunstneres arbejdsvilkår, indtægter, geografiske og uddannelsesmæssige baggrund mm. – på tværs af kunstarterne. Publikationen udkommer i efteråret 2023.
Vidensdeling og inspiration
På seminaret kan du bl.a. møde repræsentanter fra Danmarks Statistik, DM-Akademikerne, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Kulturens Analyseinstitut, foruden talspersoner fra flere af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer og Kulturministeriet.
Download programmet som pdf her
Deltagelse er gratis, men der er begrænset antal pladser, så skynd dig med din tilmelding på: dkr@dansk-kunstnerraad.dk Først til mølle!
Læs også: Fuld fart på første fase af dataprojekt om kunstnervilkår