For at lykkes som forfatter skal du ikke kun være god til at skrive. Du skal også kunne tjene penge:
”Hvis vi ikke varetager vores økonomiske interesser, får vi ikke skabt det kunstneriske frirum, der er nødvendigt for overhovedet at kunne arbejde med at skrive.”
Sådan siger forfatter Anne Zenon i et interview i Dansk Kunstnerråds rapport Kunstnere i tal – om statistikken Kunstnere i Danmark. Hun er en af fem kunstnere, som i rapporten interviewes om, hvordan kunstnerlivene bag tallene ser ud.
Det handler bl.a. om kludetæppeøkonomi, manglende ligestilling og om branchevilkår for unge professionelle, når de fem kunstnere på tværs af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer i rapporten fortæller om deres arbejdsliv.
Mange forfattere har kludetæppeøkonomi
Kunstnerstatistikken, der udkom i december 2023, er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, Dansk Kunstnerråd og 19 af Kunstnerrådets medlemsorganisationer.
Den bygger på datatræk fra knap 28.000 kunstnere og spænder over alle kunstområder, bl.a. musik, scenekunst, billedkunst, kunsthåndværk, litteratur og film.
Statistikken viser bl.a., at forfatterne er den kunstnergruppe, hvor flest tjener mindst på deres kunst: Næsten halvdelen af forfatterne tjener mellem 1 og 25 procent af deres samlede indkomst på kunstnerisk virke, fremgår det af statistikken.
Forfatter Anne Zenon genkender den virkelighed, tallene afspejler. Hun anslår, at det, hun tjener på sine bøger, udgør mellem 5 og 10 procent af hendes samlede indkomst. Det er en kludetæppeøkonomi, som hun deler med rigtig mange af sine forfatterkolleger, fortæller hun:
”De fleste forfattere, jeg kender, er nødt til at have forskellige day jobs, som giver dem en indkomst, der gør det muligt at fortsætte med at skrive. Det er f.eks. undervisnings- eller kommunikationsarbejde, som jeg selv har, eller ufaglærte jobs. Men det er svært at få tid og energi til skriveprocessen, når man er presset økonomisk.”
Samtidig er forfatternes indtjeningsmuligheder i bogbranchen alt for dårlige, mener Anne Zenon:
”Især på streamingtjenesterne er det helt skævt. Nu hvor folks læsning i stadig større grad rykker derover, skal vi have fundet en fair model, hvor vi forfattere får ordentlig betaling for læsningen af vores lydbøger,” siger hun.
Anne Zenon efterlyser, at forlagenes marketingsbudgetter i højere grad prioriterer den store underskov af forfattere, der ikke er kendte navne, men som skriver bøger, der fortjener et stort publikum.
”Jeg har respekt for, at forlagene er trængt økonomisk, men jeg synes, at der er en ærgerlig tendens til, at kendte navne kan brage igennem med store reklamer og fine visninger i boghandlernes udstillingsvinduer, mens mere ukendte forfattere ikke får den chance, deres bøger fortjener,” siger hun.
Fra fastansat til fri fugl
Anne Zenon debuterede i 2019 med digtromanen ’Ikke noget at tale om’. Efterfølgende har hun udgivet endnu en digtroman og en børnebog. Men selvom bøgerne er blevet modtaget fint af læserne, har forfatterskabet endnu ikke kastet indtægter nok af sig til at skaffe brød på bordet. Eller til at betale huslejen i den hyggelige 2-værelseslejlighed på Vesterbro, hvor den 49-årige forfatter bor med sit yngste barn.
”Økonomisk er hverdagen måske mere svingende. Men der er ikke noget, der kan måle sig med at være skabende kunstner. Glæden ved at opdage, at nu flyder skriften – det kan ikke beskrives. Det føles som, at det at skrive er meningen med mit liv: At sætte ord på noget, der ikke kun er vigtigt for mig selv, men også for andre, og som handler om at forstå os selv som mennesker,” siger hun, der skrev debutromanen sideløbende med, at hun var fuldtidsansat som kommunikationsrådgiver.
”Hver en lille tidslomme i hverdagen blev brugt til at skrive. Det meste af bogen skrev jeg på bagsædet i bus 26 på vej til og fra jobbet,” fortæller hun, der kort efter debuten sagde farvel til månedsløn og pensionsordning for at realisere forfatterdrømmen.
Hun havde sparet op, så hun havde en økonomisk buffer til at skrive sin næste bog. Og for at skaffe sig en indkomst, der er uafhængig af forfatterlivets små og svingende indtægter, etablerede hun derefter sit eget firma, PR-bureauet HistorieAgenten. Her hjælper hun, der har 20 års erfaring som kommunikationsrådgiver, andre forfattere med at få deres bøger omtalt i medierne.
”På den måde kan jeg kombinere min kommunikationsfaglighed med min viden om bogbranchen og skabe en nogenlunde stabil hverdagsøkonomi,” fortæller Anne Zenon, der følte, at hun havde knækket koden til at få et økonomisk bæredygtigt arbejdsliv som forfatter, da hun stiftede sit eget firma.
Tid er penge
Men i dag, små tre år senere, mærker hun, at det arbejde, der er nødvendigt for at kunne betale hendes leveomkostninger, i længden også risikerer at spænde ben for forfatterskabet.
”Det er inspirerende og dybt meningsfuldt for mig at arbejde med kollegers bøger, få dem omtalt i medierne og skabe synlighed for dem. Men det er svært at finde tid til at skrive mine egne ting, fordi der også skal en stor indsats til at være soloselvstændig. At skrive bøger kræver fordybelse, og fordybelse kræver ro i hjernen og sammenhængende tid. Tid, som jeg er nødt til at hente fra den del af mit arbejdsliv, som jeg rent faktisk tjener penge på,” siger Anne Zenon.
“Men for nylig tog jeg på en skriveferie, hvor jeg ikke skulle andet end at komme videre med min næste roman, som jeg har siddet fast i længe. Og så lykkedes det mig endelig at få hul på teksten. Det var virkelig skønt, og det viser mig, hvor vigtigt det er at få tid til skriveprocessen. Skrivetid koster penge, og jeg ved jo aldrig, om det lykkes at få skrevet noget, jeg er tilfreds med, eller om det vil give mig en reel indtægt i sidste ende. Men jeg er nødt til at lade være med at skele til, hvad jeg tjener på mine bøger. For hvis jeg gjorde det, ville jeg ikke skrive dem,” konstaterer hun.
“Mit fokus er på, at det er en indre nødvendighed og en kæmpe passion for mig at skrive. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være. Men det kan godt være lidt ærgerligt, når jeg ser, hvor lidt jeg tjener på bøgerne.”
– forfatter Anne Zenon
Hun var da også nødt til at se humoristisk på det, da hendes forlægger i sin tid ringede for at fortælle, at hendes debutroman havde klaret sig godt som lydbog:
”Selvom den var blevet lyttet af forholdsvis mange, var det simpelthen så forsvindende lille et beløb, lydbogen havde indbragt mig i royalties, at jeg sagde: Jamen tak for det, så tror jeg vil gå ud og fejre det med en café latte!” siger hun med et skævt smil.
Kunsten at tjene penge på kunsten
Strukturelle forandringer i bogmarkedet er nødvendige, men det er ikke det eneste, der kan være med til skabe mere bæredygtige arbejdsliv for forfattere, mener Anne Zenon. Det handler også om at udvikle forfatteres egne måder at forholde sig til kunst og penge på.
Det har hun fokus på, når hun ved siden af sit PR-bureau og sit forfatterskab vejleder kolleger i virksomheden Den Kreative Forretning, hvor hun er tilknyttet som rådgiver.
”Mit råd til kolleger er først og fremmest, at man skal have styr på, hvad der motiverer en til at skrive. Og at man skal sætte ambitiøse, men også realistiske mål. Det er vigtigt at finde en nænsom vej frem i det, så man bliver ved med at nyde at være skrivende. Og så skal man gribe de chancer, der er, og kæmpe for sit forfatterskab. For der jo mange eksempler på, at hvis man blive ved, så lykkes det til sidst. Det siger jeg også til mig selv,” smiler hun.
”Samtidig kan mange af os også blive bedre til at stå fast på vores værdi som forfattere. Vi skal ikke være bange for at kræve et ordentligt honorar, når vi holder foredrag, eller for at forhandle bedre kontrakter med forlagene. Vi skal turde slå et slag for os selv! Idéen om at vi kun skriver for vores egen fornøjelses skyld, skal vi droppe, så snart bogen er færdig. Dér skal vi i stedet gå aktivt ind i formidlingsprocessen omkring bogens liv, så den kommer ud til læserne. Det er nødvendigt, hvis vi vil tjene tilstrækkeligt til, at vi kan skabe tid og kunstnerisk frirum til at blive ved med at skrive.”
Kærlighed til det at skrive
Selv er Anne Zenon ikke i tvivl om, hvad der driver hende som forfatter:
”Min motivation for at skrive er min egen indre tilfredsstillelse. Jeg har i en periode været for orienteret på det færdige resultat, og det slog min kreativitet ned. Jeg skal skrive på det, jeg føler noget for. Når bogen er færdig, arbejder jeg så professionelt, jeg kan, på at få den ud og flyve i verden. Jeg håber stadig på at tjene godt på min bøger, men jeg er nødt til at skrive på min kærlighed til det at skrive, og intet andet.”
Da hun sprang ud som forfatter, flyttede hun til en mindre bolig og minimerede alle sine udgifter for at give sig selv størst muligt økonomisk frirum. I dag sover hun på sofaen i stuen, der udgør en del af lejlighedens køkken-alrum. Her sidder hun også til daglig og arbejder ved spisebordet. Hendes søn har fået lejlighedens eneste separate værelse, og det er svært at få plads til hele familien, når hendes to voksne døtre er hjemme til middag, fortæller hun.
”Jeg betaler en pris for at få mulighed for at skrive. Men det er det hele værd og jeg kan slet ikke forestille mig at lade være, for det at skrive er arbejdsmæssigt det allervigtigste for mig. Jeg har haft mange samtaler med mig selv om, hvad der giver mig mening og glæde i livet, og hver gang har jeg tilvalgt kunsten.”
Tekst: Journalist Miriam Katz.
Bio: Anne Zenon (f. 1974)
Debuterede 2019 med ’Ikke noget at tale om’ på forlaget Brændpunkt. Har siden udgivet ’Der er nogen der siger’ på samme forlag og børnebogen ’Rejsen efter en helt’ på Wadskjær forlag i samarbejde med sin søn Elliot. Hendes nyeste udgivelse er tweenromanen ‘Balalas Fest’, der er udkommet på forlaget Brændpunkt i april 2024.
Anne Zenon er uddannet cand.comm. og driver PR-bureauet HistorieAgenten. Hun er desuden tilknyttet rådgivningsvirksomheden Den Kreative Forretning, der hjælper kunstnere og kreative selvstændige med at udvikle deres arbejdsliv. Anne Zenon er medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening.
Læs mere: annezenon.dk