AI (kunstig intelligens) stormer frem i disse år, hvor AI-tjenester som f.eks. ChatGPT og Midjourney er i fuld gang med at transformere de måder, mennesker arbejder, løser opgaver og er kreative på.
Allerede nu er AI så revolutionerende, at mennesket fremover må dele sit kreative mandat med AI. Det skriver Christian Have, forfatter og indehaver af kommunikationsbureauet HAVE A/S i sin nye bog ’Kunstig intelligens: Kunstens storhed eller fald?’, der er udkommet på Muusmann Forlag i maj i år.
Den 29. august deltager Christian Have på Dansk Kunstnerråds rådsmøde, hvor han – sammen med billedkunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm – er inviteret til at tale om AI-teknologiens betydning for kunst- og kulturområdet. Det sker som led i Dansk Kunstnerråds indsats for at styrke den faglige vidensdeling mellem medlemsorganisationerne.
”Hvis man som kunstner eller kulturaktør troede, at det var svært at navigere i de tjenester, som Facebook, Google og de andre techgiganter har lanceret gennem årene, så er det ingenting i forhold til udfordringer, som AI vil afføde,” siger Christian Have i et interview med dansk-kunstnerraad.dk før rådsmødet.
Christian Have. Foto: Peter Grosen.
AI udfordrer kunstnernes ophavsret
Han mener, at selvom AI rummer store potentialer, både for kunst- og kulturlivet og i et større samfundsmæssigt perspektiv, så udgør AI også potentielle faldgruber:
”Kunstnerne og deres organisationer har en stor opgave foran sig i at forklare politikerne, hvor vigtigt det er at regulere og rammesætte AI på kulturområdet. Ellers risikerer vi, at den digitale revolution trækker tæppet væk under kunstnernes økonomier,” siger han, med henvisning til de omfattende ophavsretslige udfordringer, AI skaber for kunsten og kulturen.
Et eksempel er AI-tjenesten Midjourney, en billedgenerator, som er skabt ved at ’fodre’ tjenestens algoritmer med milliarder af billeder af bl.a. kunstværker.
”Foreløbig er AI-tjenester som Midjourney gratis og tilgængelig for alle, men det er kun et spørgsmål om tid, før de bliver betalingstjenester. Og så er det afgørende, at vi har et rammesæt, der tilbagefører økonomi til de kunstnere og billedproducenter, der har skabt det indhold, som AI-algoritmerne er bygget på,” siger Christian Have.
AI transformerer vores forståelse af kunst
Det er ikke kun på ophavsretsområdet, at AI udfordrer kunstnere og kulturskabere. Den nye teknologi udfordrer også selve forståelsen af, hvad et kunstværk er, mener Christian Have.
”Med AI får kunstnere tilgang til en lang række nye redskaber, der kan bruges i f.eks. idéudviklingsfasen. Men AI kan også skabe ny kunst, f.eks. tekster, billeder og musik, og det vil blive sværere og sværere at kende forskel på værker skabt af mennesker og af AI.”
”AI-tjenester kan være rigtig gode samarbejdspartnere i den kunstneriske arbejdsproces. Men det vigtige er, synes jeg, at man som kunstner eller kreativ altid er ’herre i eget hus’. Det skal være mennesket, og ikke algoritmen, der udvælger, vurderer og styrer de kunstneriske arbejdsprocesser,” siger han, der selv har brugt AI i idéudviklingen og researchen til sin nye bog. Han har også brugt AI til at skabe bogens forside og illustrationer, en arbejdsproces han lægger åbent frem og beskriver nærmere i bogen.
Og selvom han således selv hverken frygter eller ukritisk omfavner AI, men aktivt forsøger at begribe og bruge den nye teknologi så kreativt som muligt, så opfordrer han til, at kunstnerne og deres organisationer går proaktivt ind i det politiske arbejde med at præge den teknologiske udvikling. Inden udviklingen overhaler kulturlivet indenom.
”Kulturlivet blev til en vis grad taget på sengen af de store forandringer, som sociale medier og streamingtjenester som Spotify og Netflix har medført. Hvis vi vil undgå at det samme sker i forhold til AI, skal kulturens aktører på banen nu,” siger han.
Bl.a. peger han på, at kunstnerne bør sikre sig lovkrav om tydelig varedeklaration af, hvornår et værk er skabt af et menneske, og hvornår det er skabt af AI. Han opfordrer også kunstnerorganisationerne til at foreslå forretningsmodeller, der sikrer kunstnerne en fair del af den nye økonomi, AI-tjenesterne genererer.
Læs også: ‘AI giver muligheder, jeg som kunstner ikke selv kunne udtænke’
Kunstens DNA er menneskeligt
”Mange kunstnerorganisationer ved en masse om den ny teknologi og er allerede i gang med det politiske arbejde på området. Men det er vigtigt at stå sammen på tværs af kunstarterne og rådgive politikerne om, hvordan AI reguleres og rammesættes. Så vi får gavn af alt det positive, AI kan give os, og undgår at teknologien underminerer noget af det mest grundlæggende menneskelige, vi har: Evnen til og behovet for at udtrykke os kunstnerisk og dele den menneskelige erfaring med hinanden i kunsten,” siger Christian Have.
Han minder om, at kunst er menneskeligt i selve sit DNA:
”Vi mennesker skaber kunst med vores egne kroppe, ud fra vores sanseapparat, vores viden, intuition, refleksionsevne og vores oplevelse af at forbinde os med en højere inspiration. Det er færdigheder, som de digitale teknologier ikke har og aldrig vil få – selvom AI-tjenesterne kan imitere menneskeskabte kunstværker mere og mere overbevisende. Det skal kunsterne og deres organisationer være gode til at forklare politikerne, så de kan være med til at præge udviklingen.”
Tekst: Journalist Miriam Katz.