Begivenheder


Illustration: Billedkunstner Signe Kejlbo.

”Ved at deltage i denne vækstgruppe er det gået op for mig, hvor ensom jeg egentlig føler mig i mit arbejdsliv. [….] Men i dette rum føler jeg mig som en del af et arbejdsfællesskab. Tak for det.”

Sådan lyder det fra en af deltagerne i Projekt GRO.

I Projekt GRO bliver der sat fokus på at identificere, hvad kunst- og kulturarbejdernes største udfordringer er, når det gælder bæredygtigt arbejdsliv. Og på at udvikle værktøjer, der kan bruges til at skabe nye praksisser i arbejdslivet.

Læs også: Projekt om bæredygtigt arbejdsliv er værdifuldt for både kunstnere og kunstnerorganisationer.

Fra marts-april 2023 tilbød Projekt GRO en række gratis vækstgrupper til kunst- og kulturarbejdere. Grupperne mødtes fire-seks gange.

Fem af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer er tilknyttet projektet:

Billedkunstnernes Forbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Uafhængige Scenekunstnere.

Gode erfaringer
Evalueringen af første fase af projektet viste, at deltagerne var glade for forløbet.

Fagbladet Billedkunstneren, som udgives af Billedkunstnernes Forbund (BKF), interviewede kunstnerne Kristina Steinbock og Signe Klejbo, samt Janne Gleerup, der er en af forskerne bag Projekt GRO.

Læs om deres erfaringer med Projekt GRO her.

Deltagerne på Dansk Kunstnerråds temamøde om bæredygtigt arbejdsliv fik mulighed for at afprøve GRO Værktøjet. Foto: DKR.

GRO Værktøjet klar til brug
Dansk Kunstnerråd inviterede i marts 2024 til temamøde, hvor deltagerne fik indblik i tankerne bag projektet og mulighed for at afprøve GRO Værktøjet.

Læs mer her:
Kunstnere og kultursarbejdere drøftede bæredygtigt arbejdsliv – marts 2024

Hvad er Projekt GRO?
Projekt Gro sætter fokus på at identificere, hvad kunst- og kulturarbejdernes største udfordringer er, når det gælder bæredygtigt arbejdsliv. Og på at udvikle dialogværktøj, der kan bruges i vækstgrupper til at skabe nye praksisser i arbejdslivet.

Målet er, at samtaler, refleksioner og løsninger i gruppen fremmer den enkeltes mulighed for at få et bæredygtigt arbejdsliv trods vilkårene og rammerne i branchen.

GROs dialogværktøj er udviklet i to faser:
Fase 1 blev afsluttet i sommeren 2022. Her blev kategorier og temaer til at fremme et bæredygtigt arbejdsliv for kunst- og kulturarbejdere indsamlet og afprøvet.
Fase 2 løb fra efteråret 2022 til slutningen af 2023. Her færdigudvikledes GRO Værktøjet, som bl.a. består af dialogkort, og en guide til facilitatorer udvikledes og afprøvedes.

Guiden til facilitatorer udvikledes ved, at seks udvalgte kunst- og kulturarbejdere drev en vækstgruppe hver. Hver vækstgruppe bestod af otte af kunst- og kulturarbejdere, der mødtes fire-seks gange. På den måde var facilitatorerne med til at kvalificere og udvikle GRO Værktøjet. Samtidig opnåede facilitatorerne en certificeret GRO-proceslederuddannelse.

GRO Værktøjet er gratis at benytte og kan hentes her…

Projekt GRO er støttet af Velliv Foreningen.